Asger Aamund sælger Hellerup-villa: Kan tjene 30 millioner kroner
Erhvervsmanden Asger Aamund har sat sin eksklusive bolig til salg for 35 millioner kroner.

Erhvervsmanden Asger Aamund har sat sin eksklusive bolig til salg for 35 millioner kroner.

Asger Aamund har sat sin herskabsvilla i Hellerup til salg.
Og prisen lyder på intet mindre end 35 millioner kroner, skriver Boliga i en pressemeddelelse.

Den tidligere Bavarian Nordic-direktør, erhvervsmand og investor købte ejendommen i 2000 for 4.640.000 kroner ifølge tinglysningen.
Det betyder altså, at Aamund nu – 26 år senere – potentielt kan se frem til en gevinst på 30.360.000 kroner for huset.
Det er før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer.
Den luksuriøse villa er 288 etagekvadratmeter fordelt på fire plan med en stor have.
»Ejendommen ligger tilbagetrukket og ugeneret på en af Hellerups mest eksklusive veje – omgivet af ambassader, klassiske palævillaer og internationale familier,« lyder beskrivelsen af boligen i boligannoncen.
Asger Aamund har da for nyligt også selv købt en ny luksuslejlighed i Hellerup. Læs mere om det HER.