»Det er helt uden i hampen. Det er utilstedeligt!«

Ordene knalder som piskesmæld gennem telefonen. I den anden ende af røret sidder 80-årige Hans Jørgensen Laustsen, pensionist og tidligere ejendomsmægler, fra Frederiksberg.

Hans harmdirrede reaktion kommer, efter B.T. lørdag kunne afdække, at boligejere fuldstændig uforvarende skal betale strafrenter af en restskat, som skattemyndighederne selv bærer ansvaret for.

Sagen er så grotesk, at skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen allerede er blevet bedt om at forklare sig over for Folketingets skatteudvalg af både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Sagens kerne er en smule teknisk, så følg med:

Som bekendt har det nye digitale ejendomsvurderingssystem været stærkt forsinket, og som følge af Vurderingsstyrelsens gentagne forsinkelser, måtte styrelsen i september 2023 udsende foreløbige 2022-vurderinger til landets boligejere, som i 2024 blev beskattet af denne foreløbige vurdering.

I sommeren 2025 gik Vurderingstyrelsen så i gang med at udsende de endelige 2022-vurderinger. Her i januar 2026 har styrelsen udsendt cirka halvdelen af de i alt 1,77 millioner endelige 2022-vurderinger.

Hvis den endelige 2022-vurdering er forskellig fra den foreløbige 2022-vurdering, bliver boligskatten genberegnet og efterreguleret. 

Hvis man som følge af en for høj foreløbig 2022-vurdering har betalt for meget i boligskat i 2024, får man penge tilbage i skat. Hvis man derimod som følge af en for lav foreløbig 2022-vurdering har betalt for lidt i boligskat i 2024, får man helt efter bogen restskatopkræving.

Miseren er, at de boligejere, der får en sådan restskatopkrævning, skal betale strafrenter af til skattevæsenet af en restskat, som skattevæsenet selv er skyld i som følge af forsinkelserne og de i første omgang skæve vurderinger.

Hans Jørgen Laustsens skal betale 99,93 kroner i strafrenter af en restskat, som han intet ansvar har for (B.T. har set dokumentation i form af en genregnet årsopgørelse for 2024). 

Helt præcis skal han betale 7,3 procent i et såkaldt rentetillæg på restskatten plus en løbende rente på 0,5-0,6 procent, indtil restskatten er betalt.

Det er dybt godnat, mener Hans Jørgen Laustsen:

»Det er åger. Og man kan ikke engang få lov at betale endnu, men først over to rater til marts og april, så indtil da løber der renter på af en restskat, som jeg intet ansvar har for. Staten tjener på deres egne fejl! Vi har jo ikke haft kendskab til det.«

Tirsdag udtalte skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftlig svar til B.T., at hun nu vil undersøge mulige løsninger.

»Jeg kan godt forstå, at boligejerne synes, det er skørt, at de bliver pålagt renter på deres restskat, som i bund og grund skyldes forsinkelser i vurderingssystemet. Derfor har jeg bedt ministeriet om at se nærmere på mulige løsninger på problemet. Når vi har det overblik, vil jeg drøfte muligheden for at lave det om med forligskredsen.«

Det formilder Hans Jørgen Laustsen. 

En smule.

»Det er da meget godt, at hun siger det, men hun ved jo ikke, hvad løsningen skal være. De aner kraftedeme ikke, hvad de skal gøre. Det er rystende, at de ansvarlige ikke ved, hvad de selv har sat i værk, og hvad de nu skal gøre ved det,« siger han og tilføjer.

»Det lyder jo meget flot, når skatteministeren siger, at det skal der sandelig ses på, for det er ikke rimeligt det her. Men derfra og til, der kommer en ordentlig løsning på det, er der meget langt.«

»Man burde jo skrotte Vurderingsstyrelsen og starte forfra, men det kan man selvfølgelig ikke nu, hvor man har brugt over fire milliarder kroner på det nye ejendomsvurderingssystem.«

B.T. har spurgt Skatteministeriet, hvor stor en andel af de cirka 1,77 millioner endelige 2022-vurderinger, der medfører en restskat plus strafrenter, og hvad de  berørte boligejeres samlede strafrenter ventes at beløbe sig til.

Skatteministeriets presseafdeling oplyser, at ministeriet arbejder på et svar.