Ordene er velovervejede, men falder uden tøven:
»Det er tåbeligt og forkert. Det er helt urimeligt, at man bliver pålagt procenttillæg og renter af en restskat, som man overhovedet ikke har haft mulighed for at forudse. Det er jo ikke mig, der er forsinket med noget som helst, men skattemyndighederne.«
I den anden ende af røret sidder 74-årige Bo Herold fra Måløv ved Ballerup.
Hans reaktion kommer, efter B.T. lørdag kunne afdække, at boligejere fuldstændig uforvarende skal betale strafrenter af en restskat, som skattemyndighederne selv bærer ansvaret for, da restskatten skyldes de stærkt forsinkede og upræcise ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen.
Sagens kerne er en smule teknisk, så følg med:
Som bekendt har det nye digitale ejendomsvurderingssystem været stærkt forsinket, og som følge af Vurderingsstyrelsens gentagne forsinkelser, måtte styrelsen i september 2023 udsende foreløbige 2022-vurderinger ud til landets boligejere, som i 2024 blev beskattet af denne foreløbige vurdering.
I sommeren 2025 gik Vurderingstyrelsen så i gang med at udsende de endelige 2022-vurderinger.
Hvis den endelige 2022-vurdering er forskellig fra den foreløbige 2022-vurdering, bliver boligskatten genberegnet og efterreguleret.
Hvis man som følge af en for høj foreløbig 2022-vurdering har betalt for meget i boligskat i 2024, får man penge tilbage i skat. Hvis man derimod som følge af en for lav foreløbig 2022-vurdering har betalt for lidt i boligskat i 2024, bliver får man helt efter bogen restskatopkræving.
Miseren er, at de boligejere, der får en sådan restskatopkrævning, også skal betale strafrenter til skattevæsenet af en restskat, som skattemyndighederne selv er skyld i som følge af forsinkelserne og de i første omgang skæve vurderinger.
Det er her kæden hopper helt af, mener Bo Herold.
»Det handler ikke om beløbets størrelse, for det gør ikke den store forskel. Men principielt er det forkert. Når nogen (Vurderingsstyrelsen/skattemyndighederne, red.) er skyld i en forsinkelse, så må de også bære ansvaret for de omkostninger, der løber på,« siger han.
Skal du betale restskat som følge af den endelige 2022-vurdering, så kontakt journalist Thomas Ambrosius her: tham@bt.dk
I Bo Herolds tilfælde drejer det sig helt præcis om 314,83 kroner i strafrenter. Det samme beløb skal hans hustru hoste op med, da Bo Herold og hans hustru ejer deres rækkehus ved Kongemosen i Måløv 50/50.
I alt skal ægteparret altså betale strafrenter på 629,66 kroner.
Det var 15. december 2025, at Bo Herold modtog en ny, genberegnet årsopgørelse for 2024 fra Skattestyrelsen.
Af hans årsopgørelse fremgår det sort på hvidt, at årsagen til genberegningen og dermed restskatopkrævningen plus strafrenter ‘skyldes nye oplysninger fra Vurderingsstyrelsen (den endelige og stærkt forsinkede 2022-vurdering, red.)'.
Ud over selve restskatten skal Bo Herold og andre boligejere i samme situation betale et rentetillæg på 7,3 procent plus en løbende rente, indtil restskatten er betalt.
»Det er helt urimeligt. Derfor synes jeg også, at det er fint, at du og B.T. bringer det frem,« siger Bo Herold og tilføjer:
»Samtidig undrer det mig, at lovgiverne og embedsfolkene i Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen ikke har tænkt over det her, da man begyndte at udrulle det nye ejendomsvurderingssystem. For der er jo mange andre end mig, der er i den her situation eller opdager det, når de får en ny årsopgørelse, efter de har fået deres endelige 2022-vurdering.«
I skrivende stund har Vurderingsstyrelsen udsendt cirka 900.000 ud af i alt 1,77 millioner endelige 2022-vurderinger til de danske boligejere.
Sagen er så grotesk, at skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen allerede er blevet bedt om at forklare sig over for Folketingets skatteudvalg af både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
I et skriftlig svar til B.T. udtaler Ane Halsboe-Jørgensen:
»Jeg kan godt forstå, at boligejerne synes, det er skørt, at de bliver pålagt renter på deres restskat, som i bund og grund skyldes forsinkelser i vurderingssystemet. Derfor har jeg bedt ministeriet om at se nærmere på mulige løsninger på problemet. Når vi har det overblik, vil jeg drøfte muligheden for at lave det om med forligskredsen.«