Den tidligere prof-bokser Hans Henrik Palm var en af de sidste personer udenfor familiekredsen, der så nu afdøde Jørgen ’Gamle’ Hansen i levende live.
»Jeg besøgte ham i Aalborg i begyndelsen af januar. Det er jeg glad for, at jeg fik gjort. Her kunne jeg se, at det var ved at være finalen. Han kunne meget lidt, var jo ramt af demens-sygdommen Alzheimer, og når man bliver det, er det desværre med døden til følge. Jeg vil sige, at det var fint, at han fik fred. Kort tid efter jeg havde besøgt ham, kom han på hospice og herfra vendte han desværre aldrig hjem igen,« fortæller Hans Henrik Palm, der til sommer fylder 62 år.
I 1980 og 1981 mødtes de to gange om EM-titlen i letweltervægt.
»Jørgens sejr i det første møde var okay. Til gengæld burde sejren være blevet tilkendt mig i det andet opgør, og det har jeg senere også fået ham til at indrømme i en festlig stund - omend han senere trak udtalelsen tilbage,” siger Hans Henrik Palm med et stort grin.
Han lærte Jørgen ’Gamle’ Hansen at kende, da han i 1970’erne kom til København for at træne med blandt andre Tom Bogs.
»Jeg var stadig teenager, men selvom der var stor aldersforskel (13 år, red.) på os, gik vi godt i spænd. Vi havde begge Børge Krogh som træner. Men op til EM-titelkampene var det helt naturligt, at jeg fik en amerikansk træner. Jørgen var jo titelindehaver og jeg ’kun’ udfordrer. Derfor var det ham, der på det punkt var førstevælger,« husker Hans Henrik Palm og tilføjer:
»I optakten til kampene så vi ikke meget til hinanden. Men efterfølgende blev velskabet genoptaget. Eksempelvis deltog Jørgen og hans kone Hanne i mit bryllup blot to uger efter han havde besejret mig i den første kamp. Set i bakspejlet var vores venskab måske en smule usædvanlig. Men selvom vi var konkurrenter, byggede vi et nært venskab op.«
Det skyldtes ikke mindst, at Hans Henrik Palms kone var nordjyde.
»Derfor var det i mange år en tradition, at vi mødtes juledag hos Jørgens familie i Aalborg. Vi så dog mest til hinanden i København. Mens han var tjener på Hviids Vinstue på Kongens Nytorv i 16 år, blev han en del af min venskabskreds. Blandt andet spillede vi fodbold en gang om ugen. Vi havde mange fantastiske stunder sammen på den konto. Han var lun, humoristisk og folkelig. Alle kunne lide Jørgen. Han var hverken højrøvet eller spillede smart. Han var nede på jorden, kunne sagtens sige fra, men var alt i alt meget omgængelig. Han vil helt sikkert blive savnet. Det gode er, at man har så mange fine minder. Dem skal man holde fast i. For hans sidste tid var bestemt ikke værd at skrive noget positivt om,« lyder Hans Henrik Palms slutreplik.
