Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Krigen i Ukraine har desværre fået endnu et offer.

Denne gang er der tale om den ukrainske bokser Oleg Prudky, som er død, da han prøvede at forsvare sit land.

Det skriver bokseforbundet i byen Tjerkasy ifølge Aftonbladet.

»Vi er kede af at måtte meddele, at den ukrainske mester Oleg Prudky er død i kampen mod de russiske besættere,« skriver forbundet ifølge mediet.

Bokseren skulle angivelig være blevet dræbt, da han kæmpede i den ukrainske hærs front. Han efterlader sine to små børn og kone i stor sorg. Det fortæller Oleg Prudkys kone på de sociale medier.

'Du var som en strålende sol. En god rollemodel for dine børn, som elsker dig så meget og konstant spørger mig, hvornår deres far kommer hjem. Hvordan skal jeg kunne sige til dem, at de aldrig får dig at se igen?'

'Du er min engel, og jeg elsker dig så meget,' skriver den knuste kone, Marjana Prudka, på Instagram.

Ukrainske Oleg Prudky har gennem sin karriere bokset flere steder rundt på kloden via den semiprofessionelle turnering World Series of Boxing.

I sin karriere er han blevet ukrainsk amatørmester i letvægtsboksning to gange.

Bokseforbundet beskriver yderligere, at Oleg Prudky var en god sportsmand, der var ekstremt ivrig for at træne. Oleg Prudky blev kun 30 år.