Den tidligere verdensmester i weltervægt, Carlos Baldomir, er blevet idømt 18 års fængsel for at misbruge en af sine døtre gentagne gange.

De seksuelle overgreb startede, da pigen var syv år gammel og varede i to år.

Det skriver BBC.

Carlos Baldomir har allerede siddet tre år bag tremmer, efter han blev arresteret for forseelsen tilbage i november 2016.

Her ses Carlos Baldomir i sin kamp mod Zab Judag, hvor argentineren blev verdensmester i weltervægt. Caros Baldomir bar titlen i ti måneder, indtil han mistede den til Floyd Mayweather i november 2006.
Her ses Carlos Baldomir i sin kamp mod Zab Judag, hvor argentineren blev verdensmester i weltervægt. Caros Baldomir bar titlen i ti måneder, indtil han mistede den til Floyd Mayweather i november 2006. Foto: DON EMMERT
Vis mere

Under retssagen gestikulerede Carlos Bladomir til pressen ved at vise den midterste finger på sin højre hånd.

Den tidligere bokser benægtede anklagerne imod ham, som er fremlagt af hans ekskone.

De 18 års dom var to år kortere, end de 20 år, som anklageren gik efter ved retssagen i Santa Fe, Argentina.

Den 48-årige argentinske bokser var verdensmester i ti måneder tilbage i 2006, indtil han tabte sin titel til Floyd Mayweather.