Den sydafrikanske bokser, Johnny Muller, vil have slettet sin kamp mod Micki Nielsen og have kampen bokset om.

Åsagen er, at den 24-årige dansker er blevet testet positiv for doping.

»Jeg vil ønske at møde ham igen og straffe ham for at have brugt steroider. Han havde en unfair fordel, og jeg mistede meget økonomisk,« siger Johnny Muller. Det skriver knock-out.dk, som citerer det sydafrikanske medie, Soweto, for oplysningerne.

Micki Nielsen vandt kampen i juni 2016 mod Johnny Muller i Sydafrika på point. Efterfølgende kom det frem, at de sydafrikanske antidoping-myndigheder skulle have taget den danske cruiservægter for brug af testoteron. Det har han fået en dom på fire års karantæne for.

Men da kampen fandt sted i privat regi i Sydafrika, kan Anti Doping Danmark (ADD) ikke gøre Micki Nielsens dopingkarantæne gældende herhjemme eller andre steder i verden. Derfor er den danske bokser lige nu kun udelukket fra at bokse i Sydafrika,

Micki Nielsen bokser fredag aften mod  Taras Oleksiyenko fra Ukraine ved det professionelle boksestævne i Tyskland, hvor også bl.a. mellemvægteren Abdul Khattab og superbantamvægteren Dina Thorslund skal i aktion.