Sarah Mahfoud jubler.

Den danske boksestjerne skal nemlig meget snart i kamp.

Og denne gang går turen til selveste Las Vegas, USA, hvor danskeren skal bokse mod Skye Nicolson og dermed kæmpe om den ledige WBC VM-titel i fjervægt.

Det bekræfter Sarah Mahfoud på Instagram

Sarah Mahfoud skal bokse i Las Vegas.
Sarah Mahfoud skal bokse i Las Vegas. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

'Det er officielt! Ses i Vegas,' skriver hun på det sociale medie.

Kampen mod Skye Nicolson skal bokses på Hotel Fontainebleau i Las Vegas 6. april, lyder det videre.

Sarah Mahfoud har indtil videre bokset 15 professionelle kampe i karrieren, som indtil videre kun har budt på et enkelt nederlag.

De seneste måneder har danske boksefans skreget på at få en rød-hvid storkamp mellem Sarah Mahfoud og Dina Thorslund.

Og for nylig bød sidstnævnte endnu en gang op til dans, da hun var i ringen i Royal Arena.

»Jeg synes jo, at det bør være realistisk, for jeg vil gerne. Og jeg har hørt, at hun også godt vil. Det ville være ærgerligt, hvis ikke det blev til noget,« lød det blandt andet fra Dina Thorslund til B.T. i februar.

Den historie kan du læse mere om LIGE HER.