Fremmødet var stort i Cirkusbygningen tirsdag aften.
For Mikkel Kessler og Mike Tyson skulle begge på scenen til et talkshow. Men blandt publikum var der også store navne.
En af dem var den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel, der ankom sammen med Michael Maze.
Også tv-værten Mikkel Kryger var at finde på den røde løber, som han ankom til alene.
FCK-spilleren Jan Gregus havde også fundet vej til Cirkusbygningen, og det havde den tidligere rocker Brian Sandberg også sammen med blandt andet sønnen Oliver.
Lisa Lents ankom også, og det samme gjorde skuespilleren Paw Henriksen.
Også 'Familen fra Bryggen'-parret Stephanie Karma Christiansen og kæresten Cengiz Salvarli var blandt gæsterne.
De ankom alene som par men tilsluttede sig hurtigt Mikkel Kesslers kone Lea Hvidt, som selvfølgelig også var at finde blandt publikum.