Sportsstjerne vil i ringen med Trump: Deler billede fra Det Hvide Hus
Bokseren Tyson Fury skaber relationer med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Bokseren Tyson Fury skaber relationer med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Der er mange steder at tage på date.
Men det er nok de færreste, der har været samme sted som bokseren Tyson Fury.

Den britiske bokser har nemlig delt et billede på Instagram, hvor han med sin kone Paris Fury, befinder sig i Det Hvide Hus.
'Lille date-aften i Det Hvide Hus i Washington, D.C. Særligt øjeblik i vores liv. Hvem skulle have troet, at et par unger fra det nordlige England ville ende her? Man kan opnå alt, hvad man drømmer om,' skriver Tyson Fury i teksten til opslaget.
Besøget fra den tidligere verdensmester i sværvægt kommer i kølvandet på, at Tyson Fury ifølge The Sun vil tilbyde den amerikanske præsident, Donald Trump, at følge ham ind i ringen til sin kommende boksekamp mod Anthony Joshua.
Tyson Fury mødte Donald Trump i juni, da bokseren deltog til et arrangement som overraskelsesgæst.

Tilsyneladende var kemien god, for efter besøget udtalte Tyson Fury nemlig, at han ville have Donald Trump med til kampen.
»Jeg vil give tilbuddet til min gamle kammerat og gode ven, og så må vi se, om han har tid. Det er nok ikke særlig sandsynligt, når man tænker på den situation, han befinder sig i lige nu som USAs præsident,« fortalte bokseren til The Sun.
Boksebraget mellem Tyson Fury og Anthony Joshua skal kæmpes den 11. december i den walisiske by Cardiff – hvorvidt Donald Trump deltager er endnu uvist.