8 millioner dollars.

Eller rundt regnet svimlende 52 millioner danske kroner.

Så meget tjente Tyson Fury for at bokse natten til søndag mod Deontay Wilder i Staples Center i Los Angeles.

Men nu fortæller boksestjernen, at han ikke har i sinde at bruge blot én enkelt dollar. I stedet vil han donere dem væk.

Tyson Fury og Deontay Wilder under boksebraget i Los Angeles natten til søndag.
Tyson Fury og Deontay Wilder under boksebraget i Los Angeles natten til søndag. Foto: Harry How
Vis mere

Det skriver flere medier, herunder Daily Mail.

I stedet skal pengene gå til borgere, der har mere brug for pengene end Fury selv.

»Pengene skal gå til de fattige, og så vil jeg også bygge huse til hjemløse. Jeg har egentlig ikke brug for pengene, og jeg er ikke interesseret i at blive en millionær eller billionær,« fortæller Tyson Fury.

»Jeg er bokser - ikke en forretningsmand, og jeg ender sikkert med at gå ned ad den samme vej som alle boksere i sidste ende. Du kan ikke tage det med dig, så jeg kan lige så godt gøre noget og hjælpe personer, der ikke kan hjælpe dem selv,« forklarer Tyson Fury.

Kampen mellem de to boksere endte uafgjort.
Kampen mellem de to boksere endte uafgjort. Foto: Harry How
Vis mere

For Tyson Fury har det særdeles været vigtigt at hjælpe de hjemløse. Specielt efter, at han har opholdt sig i Los Angeles i forbindelse med den netop overstået kamp.

»Her (Los Angeles, red.) er der ekstremt mange hjemløse, og jeg har aldrig set så mange hjemløse før i mit liv. Hvis du går i fem minutter, ser man omkring 1000 hjemløse,« forklarede han.

Som nævnt boksede den 30-årige Fury natten til søndag mod Deontay Wilder i det, der er mange, blev kaldt for årets boksekamp. En kamp, som Mikkel Kessler var ekspert til. Boksebraget mellem de to stjerne endte i mellemtiden uafgjort, og dermed beholder Deontay Wilder sit verdensmesterskab.

Privat er Tyson Fury gift og sammen med sin kone har de i alt fire børn.