Super Six turneringen står pivåben før den sidste kamp i den indledende runde.

Mikkel Kessler tabte sin første kamp i Super Six. Danskeren kom heldigvis stærkt igen, og ligger nu lunt i svinget til at gå videre. Kessler ligger i øjeblikket nummer fire i turneringen og skal derfor have en sejr i kampen mod Allan Green, der kom med i stedet for Jermain Taylor, der trak sig efter han fik en knockout af de store i sin indledende kamp mod Arthur Abraham i den indledende runde.

Allan Green tabte sin første kamp til Andre Ward, der vandt sin første kamp mod netop Mikkel Kessler. Ward er dermed sikret deltagelse i semifinalen, da han er den eneste bokser, der har vundet begge sine kampe.

Allan Green skal levere et resultat i MCH Multiarena i Herning mod danske Kessler, hvis han skal have en mulighed for at gå videre.

De fire bedste boksere møder hinanden i to semifinaler, før Super Six-turneringen afgøres i en storslået finalekamp, der formentlig kan samle bælterne.

Skulle det ske at to eller flere boksere ender med samme antal point, har turneringen et omfattende regelsæt til at bestemme, hvem der går videre. Det afhænger af indbyrdes opgør, knockouts og samlet score, som kan sammenlignes med målscore i fodbold.

Mikkel Kessler bokser mod Allan Green i Herning den 25. september.