Det danske boksetalent er godt på vej til en imponerende karriere, mener Nisse Sauerland.

Mindre end et minut skulle Patrick Nielsen bruge på at stoppe sin seneste modstander, og i den tyske boksestald Team Sauerland er forventninger til danskeren tårnhøje.

- Patrick er en fantastisk fighter. Vi vil langsomt, men sikkert, gøre ham til en mester, siger Nisse Sauerland, der står for de danske boksere i TV2 Fight Night.

Patrick Nielsens professionelle karriere har indtil videre budt på seks sejre i ligeså mange kampe, og heraf er de fem vundet på knockout.