Patrick Nielsen og den kendte rapper A'typisk er spottet til en begravelse i Brøndby for det 38-årige drabsoffer Cem Kaplan, der havde relationer til banden NNV.

»Han trak hætten af, og så kunne man se, at det var Patrick,« siger B.T.'s medarbejder på stedet, der spottede den tidligere bokser, der i sommer blev optaget i rockerklubben Satudarah MC.

Nielsen stod ifølge B.T.'s medarbejder og talte med et andet medlem af rockergruppen, nemlig rapper A'typisk med det borgerlige navn Amin Kevlar. Han har blandt andet lavet sangen 'Kærlighed', som er blevet afspillet mere end 13 millioner gange på Spotify.

Den dræbte, der blev afholdt begravelse for, som var far til fem børn, blev den 2. januar skudt og dræbt i Hillerød. En 21-årig mand blev også ramt under skyderiet, men overlevede.

Der var flere politifolk til stede under begravelsen, som blandt andet sørgede for ro og orden under begravelsen.
Der var flere politifolk til stede under begravelsen, som blandt andet sørgede for ro og orden under begravelsen. Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

»En 41-årig mand er anholdt og sigtet for drab og drabsforsøg i sagen fra Hillerød 2. januar 2021. Manden har tilknytning til rockerbandemiljøet,« skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Politiet i Nordsjælland har ikke yderligere kommentarer, men hos Københavns Vestegns Politi bekræfter man, at der har været politi og politihunde til stede under begravelsen.

Det var der både af hensyn til de nuværende coronarestriktioner, som betyder, at der kun må være 50 samlet til en begavelse, men også fordi, der var flere bandemedlemmer til stede.

»Vi skønner, der var omkring 200 mennesker, som vi lukkede ind til gravstedet i hold på 50 mennesker ad gangen. Der var også folk med bandetilhørsforhold til stede,« siger Thomas Mejborn, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.

B.T.'s medarbejder holdt sig et stykke fra begravelsen, da få af de deltagende råbte skældsord og bad journalister og fotografer holde sig væk.
B.T.'s medarbejder holdt sig et stykke fra begravelsen, da få af de deltagende råbte skældsord og bad journalister og fotografer holde sig væk. Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Han fortæller også, at der opstod få sekunders tumult mellem politi og nogle unge personer, der var til stede.

»Nogle unge blev utålmodige og ville ikke vente til det blev deres tur til at besøge gravstedet, men det stod ikke på mere end 20-30 sekunder. Betjentene fik hurtigt ro på situationen,« siger Thomas Mejborn.