Torben Keller har fået en glimrende start på karrieren med fire sejre i streg. Den statistik får han mulighed for at forbedre om kort tid.

Det store letmellemvægtshåb Torben Keller (4-0, 1 KO) er tilbage i ringen d. 2 juni.

Det sker til Nordic Fight Night i Herning, blot to uger i efter hans pointsejr over Yuri Pompilio i Parken. Nu er det Luca Arrigo, der står for skud.

- Jeg mangler bare en god præstation i Herning. Så kan jeg gå til sommerferie med selvtillid og være meget tilfreds med mine første syv måneder som professionel bokser, udtaler Torben Keller i en pressemeddelelse. 

Under samme stævne bliver der også mulighed for at følge Mads Larsens comeback-kamp mod ubesejrede Luke Blackledge.