Deontay Wilder er ikke tvivl om, hvorfor han tabte weekendens sværtvægtsbrag til Tyson Fury.

»Han skadede mig overhovedet ikke, men det er helt simpelt: Min dragt var for tung,« siger han.

I et telefoninterview med Yahoo Sports har den 34-årige amerikanske bokser for første gang udtalt sig i længere form om det sviende nederlag, der endte med en teknisk knockout i 7. omgang. Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen

Her fortæller han, at den spektakulære dragt, han var iført på vej ind i ringen, havde skylden. Se den her:

Deontay Wilder i sin dragt.
Deontay Wilder i sin dragt. Foto: Joe Camporeale
Vis mere

»Jeg prøvede den først aftenen inden, og jeg troede ikke den ville være så tung. Den vejede omkring 20 kilo med hjelmen og alle batterierne. Jeg ville markere 'Black History Month', og jeg ville have, det skulle se godt. Det satte jeg over alt andet,« siger Deontay Wilder.

I selve kampen tog Tyson Fury hurtigt kontrollen, og allerede i tredje omgang sendte briten sin modstander i gulvet for første gang.

»Mine ben var væk allerede fra begyndelsen af kampen. I tredje omgang var de helt færdige. Men jeg jeg er en kriger og folk ved, at jeg er en kriger,« siger Deontay Wilder:

»Mange folk sagde til mig: 'Det så ud som, der var noget galt med dig'. Og det var der. Men når man er i ringen, må man bluffe. Jeg gjorde mit bedste. Jeg vidste, at benene var væk på grund af dragten.«

Også Tyson Fury var klædt ud, da han entrede ringen. Det var dog en noget lettere udklædning.
Også Tyson Fury var klædt ud, da han entrede ringen. Det var dog en noget lettere udklædning. Foto: Joe Camporeale
Vis mere

Kampen endte som tidligere nævnt i 7. omgang, da dommeren stoppede kampen, fordi Deontay Wilders assistenttræner, Mark Breland, smed håndklædet i ringen. Umiddelbart efter kampen gav den amerikanske bokser udtryk for utilfredshed med den disposition.

Nu uddyber han.

»Det er ikke en emotionel ting. Det er principielt. Vi har talt om det mange, mange år før det her. Jeg er en kriger, og jeg vil altid kæmpe til det sidste. Jeg har fortalt mit team, at de aldrig nogensinde - uanset hvordan situationen ser ud - må smide håndklædet, for jeg er speciel. Jeg havde fem runder tilbage, og uanset hvad der var sket, havde jeg stadig en chance,« siger Deontay Wilder.

Der dog også hylder Tyson Fury stort for præstationen tidligt søndag morgen dansk tid.