Mindes sin far Tom Bogs: 'Pludselig grinte han med sin iltmaske på'

»Min far fik den smukkeste afsked, man kunne få. Han har haft et langt liv, og han har ikke haft noget til gode.«

Sådan siger Dianna Bogs-Korst til B.T. om sin far – den tidligere mesterbokser Tom Bogs – der mistede livet 22. december.

Han blev 79 år.

»Der er folk, der dør i krig og folk, der får kræft, når de er 30 år. Her kom alle dem, der kunne, på hospitalet. Dem, der ikke var der, ringede vi til, og så fik min far telefonen op til øret, uden medhør. Så kunne folk give deres afsked.«

I bokseringen var Tom Bogs kendt for aldrig at give op. Han rejste sig igen og igen.

På sit dødsleje var det også tilfældet.

»De fleste gik til sidst, fordi vi fik at vide, at der ville gå et par timer, før han udåndede. Men der gik meget længere, og jeg sad og holdt ham i hånden til det sidste,« fortæller Dianna Bogs-Korst.

Tom Bogs' yndlingsnummer var 'My Way' med Frank Sinatra – og sangen var noget af det sidste, han hørte.

»Min mor fortalte mig, at det var hans yndlingsnummer. Så vi satte den på. Og jeg lyver ikke, men få sekunder efter sangen sluttede, tog han sit sidste åndedrag. Vi græd, grinede og fortalte sjove historier fra hans liv. Min far var en festlig mand.«

Tom Bogs ville ikke have, at man sørgede over ham.

Alligevel blev det til en del tårer, selvom Tom Bogs' farvel til livet næsten ikke kunne skrives bedre.

»Jeg er opvokset med min far og har altid haft ham. Det gør rigtig, rigtig ondt, og jeg er rigtig, rigtig ked af det,« fortæller Dianna Bogs-Korst.

»Men jeg var også rigtig stolt af ham og glad for at være der til det sidste. Holde hans hånd og lytte til hans hjerte. Men jeg savner min far. Det har jeg gjort i mange år.«

De seneste del af sit liv kæmpede Tom Bogs med demens – Det var dog ikke det, der tog livet af ham.

Det gjorde influenza og lungebetændelse. Men få dage inden bokserens død, skete noget ganske usædvanligt.

Søndag 17. december lå han indlagt med det, man troede var få timer at leve i. Med dårlige tal og lukkede øjne, lå han for døden.

Men en særlig anekdote fra karrierens største kamp mod den argentinske superstjerne Carlos Monzon. bragte ham praktisk talt til live igen.

»Jeg fortalte om hans kamp, og hvordan Monzon blev ved med at slå ham ned. Far havde givet ham en øjenskade, så Monzon så sit eget blod og ville slå min far ud hurtigere. På et tidspunkt vendte Monzon sig væk, fordi han troede, at han havde vundet. Han skulle til at kaste armene i vejret. Men så vendte han sig om, og så far rejse sig op igen,« fortæller Dianna Bogs-Korst.

»Da jeg fortalte om den episode, begyndte han at grine med sin iltmaske på. Han hørte og forstod det hele. Hans tal blev bedre, og han blev sendt hjem om mandagen. Lægen kaldte det et mirakel.«

Den efterfølgende fredag var det dog slut for Tom Bogs, der sagde endeligt farvel.

»Jeg er glad for, at jeg har lært de værdier, jeg har lært. Han lærte os, at man aldrig må genere nogen med noget, de ikke kan gøre for. Det sidder dybt i mig.«

»Han talte med alle mennesker, uanset om det var med direktøren eller den fattige mand i rendestenen. I dag handler meget om sociale medier og prestige. Vi ser mennesket,« siger Dianna Bogs-Korst.

»Man gør det, som ens forældre gør, og min far har altid været for flink. Han havde svært ved at sige nej, det vidste han godt selv.«

»Jeg vil huske ham for, at han var meget, meget venlig. Han gav sin bare røv væk,« husker hun og griner.

Tom Bogs var en gigant i dansk boksning og kæmpede mod de allerbedste modstandere i sin karriere fra 1964 til 1974. Han var medlem af Sportens Hall of Fame.

Han blev europamester syv gange i karrieren, og repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo i 1964, hvor han havde det bedste kondital blandt de danske udøvere.

Dengang var boksning en anden størrelse – man gik 15 omgange i stedet for 12, og der var kun 11 vægtklasser i stedet for nutidens 18. Desuden var der kun to store forbund mod mange mindre i dag, hvorfor det var sværere at få de store VM-kampe og blive europamester.

Det betød, at Tom Bogs ofte måtte sulte sig selv eller spise godt til for at ramme de forskellige klasser.

Han efterlader sig konen Irene Bogs-Korst, 6 børn, 14 børnebørn og 4 oldebørn