Mikkel Kessler satte et definitivt punktum i søndags.

Den danske boksestjerne afslørede i et eksklusivt interview med BT, at han alligevel ikke gør sit længe ventede comeback. Han indstiller i stedet karrieren efter 20 år som professionel bokser.

Den 38-årige dansker kan ikke længere finde gnisten ovenpå en borrelia-infektion. Selvom beslutningen har skabt et stort tomrum i dansk boksning, så er hans kæreste, Lea Hvidt, lettet over den svære beslutning.

Lea Hvidt kalder det en »lettelse«, at kæresten Mikkel Kessler har valgt at lægge boksesporten bag sig.
Lea Hvidt kalder det en »lettelse«, at kæresten Mikkel Kessler har valgt at lægge boksesporten bag sig. Foto: FLINDT MOGENS
Vis mere

»Det er en lettelse, at det kapitel nu er slut! Men det er også en lettelse, at Mikkel er kommet hertil mentalt,« skriver Lea Hvidt på sin blog og uddyber:

»Mikkel har selv sendt modstandere på hospitalet efter en kamp. Det har han dog aldrig selv oplevet, men jeg kan slet ikke bære bare tanken! Så derfor er det selvfølgelig også en lettelse for mig.«

Mikkel Kessler vandt det første opgør mod britiske Carl Froch. Men omkampen tre år senere blev til et nederlag og den sidste kamp for den danske boksestjerne.
Mikkel Kessler vandt det første opgør mod britiske Carl Froch. Men omkampen tre år senere blev til et nederlag og den sidste kamp for den danske boksestjerne. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Mikkel Kessler er tidligere to gange mester i supermellemvægt hos de store bokseforbund WBA og WBC. Han huskes især for de mindeværdige kampe imod de britiske boksestjerner Joe Calzaghe og Carl Froch.

De store bedrifter kommer dog ikke uden omkostninger i en brutal sport, hvor det går ud på at slå hinanden bevidstløs. En sport, som hun i rollen som kæreste har bakket op om, men som hun også helst vil være helt foruden.

Lea Hvidt ser til, da Mikkel Kessler taber til Carl Froch i O2 Arena i London.
Lea Hvidt ser til, da Mikkel Kessler taber til Carl Froch i O2 Arena i London. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Jeg har aldrig lagt skjul på min holdning til sporten. Den er barsk, den er vild, og jeg kan ikke se eller forstå meningen med det,« skriver Lea Hvidt og tilføjer:

»Boksning er, når alt kommer til alt, en kontrolleret slåskamp, og den medfører skader på alle niveauer, kortsigtet og langsigtet. Derfor har jeg aldrig været fan af at Mikkel skulle i ringen.«

Mikkel Kessler og Lea Hvidt har været sammen i over 10 år og har to børn sammen.
Mikkel Kessler og Lea Hvidt har været sammen i over 10 år og har to børn sammen. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Ifølge Lea Hvidt har Mikkel Kessler intet mere at bevise. Hun kalder ham Danmarks bedste bokser i historien og glæder sig parrets kommende tid, hvor de skal giftes.

Det var i sommer, at hun afslørede, at Mikkel havde været på knæ, og hun havde sagt “JA”.

Lea Hvidt med Kesslers promoter, Kalle Sauerland, i Parken.
Lea Hvidt med Kesslers promoter, Kalle Sauerland, i Parken. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Vores liv går nu andre veje, og ingen ved rigtig hvorhen endnu. Vi ved, at vi skal samme vej, og vores første skridt bliver om kort tid som mand og kone. Det er ret vildt at kunne sige, at man gifter sig med verdens sejeste mand. Er det ikke? Og så endda uden at lyve.«

Mikkel Kessler gik professionel i 1998 og nåede at bokse 49 kampe, hvoraf han vandt 46 og tabte tre. Han har også bokset imod andre store navne som Andre Ward, Markus Beyer og Allan Green.