Mike Tyson er ikke en type, der går stille med dørene.

Den tidligere bokser med tatoveringen i ansigtet, som bed øret af sin modstander Evander Holyfield for 23 år siden, har nu kastet sig ud på cannabismarkedet, i hvad der hidtil har vist sig at være en yderst indbringende forretning.

Det skriver flere medier.

Således skulle den nu 53-årige amerikaner tjene i omegnen af en halv million pund om måneden på Tyson Ranch, svarende til godt 4,2 millioner kroner.

Boxing - Deontay Wilder v Tyson Fury - WBC Heavyweight Title - The Grand Garden Arena at MGM Grand, Las Vegas, United States - February 22, 2020 Former boxer Mike Tyson before the fight REUTERS/Steve Marcus
Boxing - Deontay Wilder v Tyson Fury - WBC Heavyweight Title - The Grand Garden Arena at MGM Grand, Las Vegas, United States - February 22, 2020 Former boxer Mike Tyson before the fight REUTERS/Steve Marcus Foto: STEVE MARCUS
Vis mere

Mike Tysons cannabis-eventyr startede i 2016, og ambitionen er at engagere sig i debatten om cannabis' medicinske egenskaber.

Pengene tjener Tyson blandt andet på at sælge cannabisekstrakter, men den ikoniske bokser har også udviklet sin forretningsidé.

I Californien, hvor cannabis i øvrigt er lovligt, har Tyson skabt et marijuana-imperium på 418 acres, hvilket svarer til knap 170 hektarer.

Her skal der skabes et cannabis-inspireret ferieresort, ligesom Tyson har planer om at opføre Tyson University, hvor amatører kan lære at dyrke cannabis.

Derudover er planen også, at der skal planlægges en musikfestival, som kan rivalisere med legendariske Coachella. I øvrigt blev der i forvejen afholdt Kind Music Festival i februar 2019, hvor kunstnere som A$AP Ferg og Miguel kom for at spille.

Tidligere har Tyson selv været misbruger af blandt andet kokain, men marijuana har gjort ham en del roligere, fortæller han.

Ifølge ham selv ryger han også for rundt regnet 340.000 kroner månedligt af sin egen cannabis.

Mike Tyson indstillede karrieren i 2005.