Hun kunne slet ikke forstå det.

Og hun blev fuldstændig mundlam.

Linse Kessler var faktisk i chok, da hendes lillebror, Mikkel Kessler, for et par uger siden pludselig fortalte hende, at han havde tænkt sig at gøre comeback.

Det fortæller sidstnævnte i et interview med B.T. 

»Jeg har ikke snakket så meget med hende om det, men så sagde jeg det til hende under en familiefødselsdag, og så var hun sådan: 'Ej, er det rigtigt? Ej, stop nu',« lyder det fra den danske bokselegende.

Den stolte storesøster har altid siddet på forreste række og støttet sin lillebror, når han har skullet forsvare eller jagte VM-titler i ringen igennem hele karrieren.

Efter 13 gør danskeren comeback. FOTO: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Og denne gang bliver da heller ingen undtagelse, forsikrer han:

»Hun synes da, det er megafedt. Hun er én, der altid støtter mig 100 procent. Det behøver jeg ikke engang at spørge om.«

Mikkel Kessler gør comeback 28. november, når han møder amerikanske Bernard Joseph i Brøndby Hallen.

Danskeren har ikke bokset en professionel kamp siden 2013.

Kessler stoppede sin ellers glorværdige karriere i 2018.

Men nu bliver den altså genoplivet.