Floyd Mayweather - Conor McGregor vol. 2?

Rygter og spekulationer omkring en revanche-kamp mellem bokselegenden og MMA-stjernen har floreret længe, og nu fortæller 41-årige Floyd Mayweather, at han snart starter træningen med MMA-stjernen Tyron Woodley, der har tilbudt at træne amerikaneren.

»Jeg starter snart. Vi har snakket om det et par gange, og vi skal starte med at træne sammen ganske snart,« siger Mayweather til mediet TMZ, der altså vil gøre ‘comeback’, men nu kæmpe i disciplinen MMA, Mixed Martial Arts.

Læs også: Svinerig MMA-stjerne forkæler sin mor: Køber vild fødselsdagsgave

Sidste år deltog Mayweather i en af verdens største boksekampe mod den irske MMA-stjerne Conor McGregor. Den kamp vandt Mayweather på teknisk knockout, og han forblev derfor ubesejret i karrieren med hele 50 sejre.

Conor McGregor overraskede mange, da han ikke blev knockoutet i kampen mod Mayweather. Amerikaneren vandt dog i sidste ende.
Conor McGregor overraskede mange, da han ikke blev knockoutet i kampen mod Mayweather. Amerikaneren vandt dog i sidste ende. Foto: MARK J. REBILAS
Vis mere

Nu kan et revanche-opgør måske blive en realitet - men denne gang i McGregors sportsgren. Det skræmmer dog ikke Mayweather, der mener, at han har det, der skal til for at kæmpe i ringen.

»Jeg kan bryde. Den del af repertoiret er ikke så dårligt. På en skala fra et til ti, så er jeg nok en syver. Vi kan godt løfte det op til en nier.«

Læs også: McGregor afviser alle spekulationer: 'Jeg kæmper videre'

»Mit arbejde med hænderne er, på en skala fra et til ti, 100. Mine spark er nok på omkring fire. Så der skal arbejdes, og vi skal arbejde de her ting op på det næste niveau.«

Men selvom selvtilliden ikke fejler noget hos den aldrende amerikaner, så har han også stor respekt for de etablerede MMA-stjerner, der er derude - herunder også sin tidligere modstander, Conor McGregor.

»Jeg kan ikke overse eller smadre enhver MMA-modstander. Tyron (Woodley, red.) er en utrolig fighter og en hård modstander. Conor McGregor er en hård modstander og en vildt dygtig fighter. Der er mange hårde modstandere i MMA. Jeg kan ikke overse eller ikke udvise respekt over for nogle af dem.«

McGregor og Mayweathers første kamp, der blev afholdt den 26. august i fighting-hovedstaden Las Vegas, blev den næstmest indbringende kampsportsbegivenhed nogensinde - kun overgået af amerikanernes VM-kamp mod filippinske Manny Pacquiao.