For den svenske bokser Frida Wallberg er d. 14. juni 2013 en skæbnesvanger dato.
Her skulle hun forsøge at forsvare sin WBC-titel i superfjervægt, men en hård venstrehånd sendte Wallberg i gulvet, og det skulle vise sig, at hun var blevet ramt af en hjerneblødning, der var tæt på at koste hende livet.
Men som om det ikke var nok, så fortæller Frida Wallberg i et interview tidligere på året med Expressen, at mens hun lå i koma og kæmpede for sit liv, blev hendes konto tømt for alt, hvad der var.
»Da jeg vågnede fra komaet, var min konto lænset. Trænere, agenter og promotorer havde taget den del af kagen, som de mente, de var berettiget til,« siger Frida Wallberg til Expressen.
Kampen der drastisk ændrede den tidligere boksers liv startede ellers godt for Wallberg, og hun førte klart efter tre runder, men pludselig fik hendes australske modstander Diana Prazak overtaget, og i ottende runde gik det så galt.
Tiden efter har været lang og hård for Frida Wallberg, og i et TV-interview med Aftonbladet fortæller hun, at hun her seks år efter stadig er mærket.
»Lige præcis i dag har jeg det godt, men jeg ved ikke, hvordan jeg har det i morgen. Jeg skal hele tiden passe på og sørge for, at jeg får hvilket,« siger den 36-årige Frida Wallberg.
Wallberg må også leve med en konstant hovedpine, som følge af hjerneblødningen, og så sent som i januar kunne hun på Instagram berette, om at hun var kollapset og måtte indlægges.
Udover at måtte kæmpe med helbreddet, så stod Frida Wallberg også pludselig i en skidt position økonomisk, efter at kontoen var blevet tømt.
»Siden da har jeg haft en masse gæld og været bagud med betalinger, men takket være en person, der tidligere var ukendt for mig, som gik ind og hjalp mig økonomisk, så har jeg styr på situationen i dag,« siger Frida Wallberg til Expressen.
Selvom den skæbnesvangre kamp endte med at koste Wallberg dyrt, så fortryder hun ikke boksekarrieren, og hun har faktisk også trænet boksning siden, men det bliver aldrig til flere kampe, selvom hun godt kan savne det.
»Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at kæmpe igen, men jeg savner det nogen gange. Jeg ville gerne have nået at vise mere, end jeg gjorde.«
