Bokselegenden Floyd Mayweather mistede sidste år moren til sine tre børn, da hun døde af en overdosis.

Siden da er amerikaneren begyndt at date Anna Monroe, der arbejder som danser på hans stripklub i Las Vegas i USA.

De gjorde deres forhold officielt nytårsaften, og nu ønsker 43-årige Floyd Mayweather, at hun skal være mor til hans fjerde barn.

»Floyd ønsker at få endnu et barn, og han vil kun have Anna til at være moren,« siger en kilde tæt på familien til The Sun.

Floyd Mayweather og Brit-American Anna Monroe.
Floyd Mayweather og Brit-American Anna Monroe.
Vis mere

Og selv om forholdet har været holdt hemmeligt indtil for nogle dage siden, så har Floyd Mayweather set stripperen i noget tid efterhånden.

»De har set hinanden hist og her i lang tid. De har været sammen, når det har passet Floyd.«

Stripperens familie støtter hende i beslutningen, men er samtidig en smule nervøse, fordi den tidligere bokser har et ry for at være voldelig overfor sine kvinder.

Han har således været i fængsel i to måneder, fordi han havde angrebet ekskæresten Josie. Det kostede ægteskabet og et sagsanlæg på flere millioner kroner.

43-årige Floyd Mayweather har aldrig tabt en boksekamp.
43-årige Floyd Mayweather har aldrig tabt en boksekamp. Foto: TOSHIFUMI KITAMURA
Vis mere

»Jeg slår dig fandeme ihjel,« skulle bokselegenden eksempelvis have råbt, mens han slæbte Josie rundt i deres hjem i Las Vegas.

The Sun skriver afsluttende, at Floyd Mayweather køber hendes families tavshed med penge, hver gang de udtrykker en form for bekymring.

Floyd Mayweather har haft en imponerende karriere. Han har aldrig forladt ringen som taber af en boksekamp.