Urolighederne i Mellemøsten har de seneste uger påvirket flytrafikken, hvilket har ramt mange danskere i udlandet. 

Det gælder også for Mikkel og Lea Kessler, der lige nu befinder sig i Kuala Lumpur i Malaysia med deres fire børn.

Det startede egentlig bare som en forlænget vinterferie, men nu er det endt med en månedsslang ferie, som potentielt kan strække sig til påskeferien. 

Det skriver familien i et opslag på Instagram, hvor de tilføjer, at turen startede i Maldiverne, men at urolighederne har bragt dem til Malaysia. 

'Omstændighederne er naturligvis forfærdelig triste, krig og ødelæggelse kan og vil aldrig nogensinde kunne retfærdiggøres eller give mening! Det har nu alligevel ført os hertil.'

Familien skriver videre, at til trods for de forfærdelige omstændigheder, har det også medført gode oplevelser. 

Og så har det sat tingene i perspektiv: 

'Alt dette mindede dagen i dag mig om, og det gjorde min taknemmelighed for denne rejse endnu større, selvom det har været frustrerende at strande i en anden del af verden på grund af en krig.'

'Kunne det dog ikke have været mangel på fly eller dårligt vejr, der i det mindste kunne give lidt mening. Men en gang imellem må man leve med ting, der absolut ikke giver mening, og det er jo også en lærdom.'