To personer mistede livet, da bilen kørte ind i en lastbil i Nigeria tidligere mandag.
Videoer fra hændelsen viste en fortumlet Anthony Joshua, der to gange har været verdensmester i boksning, der blev hjulpet ud af den ødelagte bil, før han blev fragtet til hospitalet.
På det sociale medie X giver de nigerianske myndighederne nu en status på Anthony Joshuas tilstand.
Her lyder det, at han er stabil.
Han har været gennem flere undersøgelser og har ikke behov for yderligere akut behandling, skriver myndighederne videre.
I bilen, hvor verdensstjernen sad, var også tre andre personer. To afgik ved døden på stedet.
'Vi udtrykker vores dybeste medfølelse med familierne til dem, der mistede livet i denne tragiske hændelse, og beder om, at den almægtige Gud giver dem styrken til at bære dette svære tab,' lyder det videre.
Både Anthony Joshua samt den anden overlevende vil fortsat blive overvåget på hospitalet.
'Anthony Joshua er ved bevidsthed og har været i kommunikation med sin familie,' skriver myndighederne videre.
Opslaget afsluttes med, at bokserne samt hans familie ønsker privatliv på nuværende tidspunkt.
