Deontay Wilder var ikke tilfreds. Hverken med nederlaget eller med sin træner.

»Jeg ville bare ønske, at mit hjørne havde ladet mig kæmpe til det sidste. Jeg er en kriger,« sagde den slagne bokser.

Tidligt søndag morgen tabte han sværvægtsbraget til Tyson Fur i Las Vegas. Se B.T.s store livedækning af kampen her

To gange røg den 34-årige amerikaner i gulvet, inden kamplederen afsluttede kampen i 7. omgang, da Deontay Wilders bagland smed håndklædet i ringen.

Kamplederen stopper kampen. Håndklædet kan ses forrest i billedet.
Kamplederen stopper kampen. Håndklædet kan ses forrest i billedet. Foto: STEVE MARCUS
Vis mere

Da kampen blev stoppet, kunne man se, at Deontay Wilder brokkede sig voldsomt til kamplederen, der kunne forklare, at det var bokserens sekundanter, der havde bedt om at få stoppet kampen, der da også var blevet tungt domineret af britiske Tyson Fury.

»Den bedste mand vandt. Min træner smed håndklædet, men jeg var klar til at kæmpe til det sidste,« sagde forhåndsfavoritten Deontay Wilder i ringen umiddelbart efter kampen.

Og mere fik han faktisk ikke sagt.

For den 34-årige amerikaner blev efterfølgende kørt på hospitalet på at blive behandlet for den flænge, han fik i øret i tredje omgang, da Tyson Fury første gang (af to) sendte ham i gulvet.

En glad verdensmester, Tyson Fury.
En glad verdensmester, Tyson Fury. Foto: STEVE MARCUS
Vis mere

»Han havde en mindre rift inde i øret, hvilket kan have påvirket hans balanceevne. Han har brug for nogle sting,« forklarede bokserens træner Jay Deas, der agerede stand-in på pressekonferencen.

Det famøse håndklæde skabte i øvrigt stor forvirring i sekunder efter afblæsningen af kampen. For var det blevet kastet. På amerikansk tv lød forklaringen, at Deontay Wilders trænerstab mundtligt havde opfordret kampelderen til at stoppe forestillingen. Noget som også blev gengivet i den danske transmission.

Misforståelserne øgedes ikke mindst fordi man kunne se den amerikanske boksers sekundanter smide et håndklæde UDEN FOR ringen lige efter afbrydelsen.

Men tv- og stillbilleder viste efterfølgende, at der skam kom et håndklæde flyvende ind i ringen. Se bare her:

Håndklæde i luften.
Håndklæde i luften. Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

Det hele endte altså med en overbevisende sejr til Tyson Fury i den stort opblæste kassekamp. Det var anden gang, at bokseren mødte hinanden efter det uafgjort møde i december 2018.

Og står det til vinderen, kan der skam også blive tale om en tredje gang.

»Jeg forventer, at han vil have en revanche, og det vil jeg også. Store kampe bør være trilogier. Og jeg vil bokse den her lige på den anden side af gaden på det nye Raiders Stadium foran 70.000 tilskuere, siger Tyson Fury med henvisning til NFL-holdet Raiders, der snart flytter fra Oakland til Las Vegas på et nybygget stadion.

En af grundene kan da også være, at begge boksere i kampen sikrede sig karrierens største hyre med 200 garanterede millioner plus en god bid af par-per-view-indtægterne.