Tyson Fury er en af de største sværvægtere.

For nyligt vandt han han VM-bæltet mod amerikanske Deontay Wilder og skrev sig ind i boksehistorien. Men rent fysisk er Tyson Fury også en størrelse for sig.

Den 31-årige englænder med tilnavnet 'Gypsy King' vejede ind på solide 123,8 kilo, da han slog amerikaneren i deres andet indbyrdes opgør 22. februar, der var en omkamp efter deres uafgjorte kamp i 2018. Se højdepunkter fra det seneste opgør her.

På Instagram takker Tyson Fury for lørdag for al den støtte, han har fået, og det sker med et opslag, hvor han deler fire billeder af sine fysiske udvikling hen over de sidste to år.

Englænderen har fået mere end en halv million likes til billedet på blot to timer, og det er da også svært ikke at være imponeret af den vilde udvikling, han er gået igennem.

Tyson Fury gik ned med depression i tiden efter, han blev verdensberømt på grund af sin sejr over legendariske Wladimir Klitschko i 2015.

I 2017 meldte Tyson Fury, at han ville vende tilbage til den store boksescene, men i sin pause havde han føjet endnu flere kilo til den lidt mere end to meter høje krop.

Se et før-efter-billede af Fury fra 2017 og seneste fra kampen på Wilder i februar herunder.

I sin karriere er det kun det første opgør mod Deontay Wilder, der ikke er endt med en sejr til Tyson Fury. 31 professionelle kampe har Fury bokset, hvori det er er blevet til 30 sejre og en uafgjort.

I revancheopgøret mellem Fury og Wilder den 22. februar var englænderen dominerende og knockoutede amerikaneren i syvende omgang.

Wilder har siden hen forsøgt at undskylde sit nederlag med, at den dragt han bar, da han entrerede arenaen i Las Vegas, var så tung, at han mistede kræfterne i benene lynhurtigt.

Wilder så dog hårdt ramt ud under kampen, og det satte også et helt konkret præg på dommernes scorecard fra kampen. Læs mere om det her.