Det er en særdeles opsigtsvækkende historie, BTs boksereporter Daniel Remar tirsdag kan afsløre.
Den danske bokser Dennis Ceylon er ikke bare europamester og den bedst rangerede aktive bokser herhjemme, men også på vej mod endnu større titelkampe stærkt hjulpet på vej af det magtfulde promotorteam hos Team Sauerland. Han er stadig ubesejret, har flotte otte knockoutsejre i sine 20 kampe som professionel og står til at skulle møde den ligeledes ubesejrede Kid Galahad 15. juli i en kamp, der kan bringe mere med sig.
Da mødet mellem de to blev offentliggjort i sidste uge, meddelte Dennis Ceylan samtidig, at han havde valgt ikke at forsvare sit europamesterskab i EBU, fordi han i stedet satsede på kampen mod Galahad i IBF-regi. Den forklaring passer forbløffende godt med det faktum, at EBU har skærpede dopingregler og ikke tolererer brug af forbudte stoffer – heller ikke kokain, der ifølge reglerne under det internationale anti-dopingagentur, WADA, ikke nødvendigvis skal udløse karantæne, når det afsløres uden for konkurrence. Hos IBF, der arrangerer kampen mellem Dennis Ceylan og Kid Galahad, er der imidlertid ingen problemer med at bokse, selvom man er blevet snuppet for brug af kokain, så længe det er sket out of contest, altså uden for konkurrence.
For ikke at fremstille IBF som usædvanligt slapt, skal det retfærdigvis siges, at det heller ikke havde udløst karantæne, hvis Dennis Ceylan havde været eksempelvis fodboldspiller, for nok er stoffet ulovligt, men altså ikke i dopingøjemed, hvis det indtages længe før en præstation.
Man skal passe på med at spekulere i, om andre har forsøgt at snyde, men det er nu svært ikke at finde det påfaldende, at aflysningen af et titelforsvar i det restriktive forbund og arrangementet af en anden kamp hos det mindre restriktive forbund falder så præcist sammen med afsløringen af Dennis Ceylans indtag af kokain.
Sammenhæng eller ej; Team Sauerland har utvivlsomt kendt til kokain-sagen, men har valgt at beholde Dennis Ceylan i stalden og har arrangeret en kamp om mindre end en måned. Vi mangler endnu at høre fra brødrene, men man må forvente, at de tager et ansvar for at bringe deres bokser videre i karrieren og livet også efter, at offentligheden nu får sandheden at vide.
Det hele er på mange måder en usandsynligt trist historie. Ceylan voksede delvist op på børnehjem, hans mor døde angiveligt af et stofmisbrug, og nu truer netop omgangen med stoffer med at sætte forhindringer på en lovende boksekarriere. Hvis der er en god vinkel på historien, er det måske den, at han i sportsligt regi næppe har forsøgt at snyde. Han har ’bare’ været usandsynligt dum og uansvarlig.
