Brian Nielsen om sin usædvanlige stemme: 'Jeg lyder som en idiot'
Den legendariske bokser fortæller, at folk ofte griner af det på den 'fede måde'.

Den legendariske bokser fortæller, at folk ofte griner af det på den 'fede måde'.

Han brækkede næsen første gang, da han var seks år.
Og den legendariske danske bokser Brian Nielsen har ikke ligefrem skånet næsen siden da.
Som resultat har han fået en usædvanlig stemme, som tilmed er blevet parodieret af komiker Martin Høgsted, der spiller en ølglad bokser i sketchshowet 'Danish Dynamite'.
I dag har den pensionerede bokser lært at leve med det, fortæller han til Se og Hør.
»Selvfølgelig har jeg taget skade. Jeg lyder som en idiot, når jeg snakker. Det ved jeg godt, men så længe den herinde (peger i tindingen, red.) fungerer, så er jeg sgu ligeglad. Jeg er så gammel, at det kunne være lige meget,« siger Brian Nielsen til mediet.
Han uddyber, at folk ofte griner af det, men det er på den 'fede måde'.
Det er efterhånden mange år siden 61-årige Brian Nielsen lagde boksehandskerne fra sig.
I mange år har han og konen, Jeanette, drevet 'Brian Nielsen Golf', der arrangerer golfferier for turister i Costa del Sol.
'Super Brian' fortalte i 2024 til B.T., at han stadig kører ud til gæsterne med en sodavand.
Her forklarer han også, hvordan kælenavnet opstod. Læs mere om det HER.