Boksestjernen Canelo Alvarez er helt med på, hvor farlig sporten er. Og det er han helt ærlig omkring, når han taler med sin familie om det.

Han tager således afsked med dem hver eneste gang, inden han går i kamp i ringen.

Det fortæller den 30-årige mexicaner i et interview med Graham Bensinger på YouTube.

»Jeg kender risikoen ved boksning. Jeg går op i ringen, og jeg kommer måske ikke ned igen,« siger han og fortsætter:

Boksestjernen kender til risikoen ved boksning.
Boksestjernen kender til risikoen ved boksning. Foto: Sean M. Haffey
Vis mere

»Måske vil jeg komme ud af ringen død, men det ved jeg godt. Det er derfor, jeg siger farvel til min familie inden hver eneste kamp.«

Canelo Alvarez har været i ringen 58 gange i sin karriere, og han har vundet 55 af kampene - 37 af dem på knockout.

Og hvis han en dag ikke skulle hjem efter en tur i ringen, så skal familien tage det med oprejst pande.

»Jeg siger altid det samme til dem. Tag det roligt, I må ikke græde. Hvis jeg dør, så dør jeg, mens jeg laver det, som jeg elsker mest i hele verden.«

Boksestjernen og hans familie har været gennem meget de seneste. Tilbage i 2018 blev en af hans brødre kidnappet kort inden, han skulle i ringen.

»Jeg forhandlede i tre dage med de røvhuller, så de ville slippe ham fri. Tre dage.«

Trods den ubehagelig situation gennemførte Canelo Alvarez kampen mod Rocky Fielding og stillede op til samtlige interviews med pressen, selv om ingen vidste, hvad der var sket.