Mike Tyson står stadig skapt. Rigtig skarpt.

Den 54-årige bokselegende er i øjeblikket i gang med at forberede sit store comeback, og han ligger bestemt ikke på den lade side.

Det viser en video af den amerikanske superstjerne, som du kan se nederst i artiklen.

I videoen, der er blevet delt på Instagram, kan man se, at den skandaleramte bokser virker til at være i særdeles god form.

Foto: JAMES GILBERT
Vis mere

Det er den tidligere bokser Shannon Briggs, der har delt videoen på det sociale medie, og han er – ligesom adskillige andre boksefans – forbløffet over den fysiske form, som Mike Tyson ser ud til at være i.

'Prøv at se det her. Ren styrke,' skriver han i opslaget, som efterfølgende er gået viralt på de sociale medier.

Flere Instagram-brugere har da også allerede været ude og kommentere på den opsigtsvækkende video af Mike Tyson, der er i færd med at træne.

Du kan se et udpluk af de mange kommentarer herunder:

  • 'Ro på, mester. Ro på.'
  • 'Har hørt, at Roy Jones allerede har bedt om at komme med den næste rumraket til Mars.'
  • 'Hold da op! Mesteren ligner jo en på 40 år.'
  • 'Han ser jo næsten ud til at være i bedre form end for 20 år siden.'

Mike Tyson (tv.) og Evander Holyfield under skandalekampen i 1997.
Mike Tyson (tv.) og Evander Holyfield under skandalekampen i 1997. Foto: EPA
Vis mere

I 1986 blev Mike Tyson den yngste verdensmester i sværvægtklassen, da han som 20-årig besejrede Trevor Berbick.

De efterfølgende år fejede han al modstand af banen ved at være ubesejret i 37 kampe, men opturen blev dog erstattet med en større nedtur.

For den verdensberømte bokser endte nemlig i flere skandaler både inden og uden for bokseringen.

Tyson har tidligere afsonet en fængselsstraf for voldtægt, og i 1997 blev han diskvalificeret i titelkampen mod Evander Holyfield for at bide et stykke af Holyfields øre.

Efter planen skal Mike Tyson stå over for Roy Jones 28. november i Californien, USA.