Boksestjernen Adonis Stevenson ligger lige nu i koma, efter han blev slået ud lørdag i en VM-kamp.

Den mangedobbelte verdensmester Adonis Stevenson kæmper i disse timer sin hårdeste kamp til dato.

Den 41-årige verdensmester i letsværvægt hos WBC led lørdag karrierens kun andet nederlag mod den ubesejrede ukrainer Oleksandr Gvozdyk.

Nederlaget kom efter en brutal knockout, hvor Adonis Stevenson, der selv ellers er særdeles hårdtslående, gik i gulvet.

Adonis Stevenson ligger næsten bevidstløs i gulvet. (Mathieu Belanger/Getty Images/AFP)  Vis mere

Adonis Stevenson blev bugseret ud af ringen og kollapsede senere i sit omklædningsrum. Derefter blev Adonis Stevenson fragtet til hospitalet med ambulance og med meldingen om, at han var i kritisk tilstand.

På hospitalet blev canadieren lagt i kunstig koma.

Det er han fortsat, men nu er der heldigvis positivt nyt om Adonis Stevensons tilstand.

Det fortæller hans promotor, Yvon Michel, i en pressemeddelelse.

Adonis Stevenson slået i gulvet mod Oleksandr Gvosdyk. (Mathieu Belanger/Getty Images/AFP) Vis mere

'Opdatering om Adonis Stevenson. Adonis' stilstand er gået fra at være kritisk til at være stabil fra i går (søndag, red) til i dag, hvilket er relativt gode nyheder,' lyder det fra Yvon Michel mandag.

Adonis Stevenson er et kæmpe navn i international boksning, hvor han har domineret letsværvægt og været verdensmester siden 2013 hos WBC.

Her har Adonis Stevenson imponerende 29 sejre med 24 knockout.

Det er lige nu tvivlsomt, om han kommer i ringen igen.