Mike Tyson slår en proper næve, men nu har han også brugt de enome kræfter udenfor ringen.

TMZ fortæller, at den tidligere verdensmester mistede besindelsen på et fly onsdag aften, hvor han flere gange slog en mand, der havde generet ham.

Stemningen virkede dog god til at begynde med, hvor bokse-ikonet tog selfies med manden, der senere fik tæsk. Tyson blev angiveligt træt af at blive ved med at blive forstyrret og bad ham ifølge mediets oplysninger om at tie stille.

Da det ønske ikke blev opfyldt, flød bægeret over for den hårdstslående stjerne.

En video viser, hvor hårdt han gik til sin medpassager, og Tyson skulle have forladt flyet kort efter, mens offeret måtte tilses af en læge.

Indtil videre har hverken offeret, Tyson eller flyselskabet JetBlue udtalt sig om sagen