Det 15-årige kampsportstalent Irina Ribnikova blev søndag fundet død i sin families badekar. Det skriver Aftonbladet.

Det er kun to måneder siden, at Irina Ribnikova vandt de russiske mesterskaber i kampsporten pankration - oldtidens svar på MMA, hvor man både må bokse og bryde med hinanden.

Sejren ved de russiske mesterskaber gjorde, at den 15-årige russer blev optaget på det russiske landshold, hvor hun var spået en stor fremtid i verdenstoppen.

Søndag blev hun så fundet død i familiens badekar i den russiske by Bratsk.