Engang var det kun æggehoveder, der sagde 'paradigmeskifte'. Men takket være Dansk Folkeparti er det nu et begreb, alle kender: At selve grundlaget for det, vi gør i hverdagen, bliver skiftet ud.

Men vi har brug for flere paradigmeskifter end det ene, DF har foreslået. Tag for eksempel kamp­en mod unødvendigt bureaukrati, ineffektivitet og dobbeltadministration inden for den offentlige sektor. Der har vi i højeste grad brug for et paradigmeskifte. Mindre kan ikke gøre det.

Det unødvendige bureaukrati, ineffektiviteten og dobbeltadministrationen skyldes først og frem­mest to ting. Den første er, at offentlige organisationer ikke kan gå konkurs. Den anden er, at politisk ledelse af virksomheder altid ender med at gøre dem mere bureaukratiske, ineffek­tive og overadministrerede, end de ellers ville have været.



For at belyse pointen, vil jeg bede dig gå med på et tankeeksperiment: Du skal forestille dig, at staten overtager driften af en restaurant, der hidtil har givet overskud. Vi kan samtidig lege, at den bliver omdøbt og får navnet Restaurant Christiansborg.

Det første, der vil ske, efter at Miljø- og Fødevareudvalget har sat driften af Restaurant Christiansborg på dagsordenen, er, at nogen i udvalget gerne vil vide mere om, hvad der foregår.

Derfor bliver det besluttet, at ledelsen for fremtiden én gang i kvartalet skal fremsende en rapport til regeringen, som så skal sende den videre til Miljø- og Fødevareudvalget.

Det æder selvfølgelig en del af ledelsens tid, men man bider tænderne sammen og får sendt rapporten.

Som tiden går, vil det ikke være nok for Folketinget at læse rapporterne. Efter at have studeret dem grundigt, vil det også begynde at blande sig i hvilke retter, der står på menukortet. Hvilke ingredienser, der skal anvendes i maden. Hvad de forskellige menuer koster. Hvilke grupper af særligt udsatte, der skal have rabat. Hvilke løn- og arbejdsforhold, de ansatte skal være underlagt, og tusind andre ting.

På Restaurant Christiansborg er man nødt til at ansætte en række kontormedarbejdere bare for, at man kan følge med i alt, hvad der kommer fra ejerne. Blandt medarbejderne ulmer utilfredsheden. De vil hellere være kreative og yde en god service, end bevidstløst at lave den politiske mad og udfylde skemaer.

Restauranten går nu dårligt. Der efterspørges andre retter end dem, politikerne har bestemt, at den skal føre. De politiske ingredienser smager ikke gæsterne. Og de føler, at personalet efterhånden har mere travlt med at udfylde skemaer, end med at yde en ordentlig service.

Fem år efter, at den succesfulde Restaurant Christiansborg gik over til politisk drift, giver den nu et drønende under­skud. Gæsterne svigter. Lønomkostningerne til de mange kontormedarbejdere er steget voldsomt. Det bliver man så nødt til at dække ind over finansloven. Det kan jo ikke nytte noget, at restauranten bare lukker.

Sådan går det uden undtagelse alle steder, hvor politikere driver virksomhed. Derfor er det helt afgørende med et paradigmeskifte.