Foto: Preben Madsen

Siden jeg fra denne plads sidst forsøgte at føre register over De Sidste Dages Krænkede, er det gået helt amok, hvorfor denne uges opsamling atter - præcis som i Platons hulelignelse - blot bliver en fattig skygge og et ekko af det krænkelses-billede, den virkelige verden har at byde på.

En tå i det iskolde hav af krænkelser. Men dog en tå.

Apropos kold - vi kan umuligt forbigå en store kolde kødsovse-krænkelse, som en 15-årig skoleelev fyrede af på Jyllands-Postens debatsider. Bøvl med elevernes mikrobølgeovn fik ved udsigt til frokost med (gys!) kold medbragt kødsovs eleven til at forsøge at bringe lærernes ovn i anvendelse. Men ak! på lærerværelset vil man have frokostfred og ingen elever rendende. Afslaget udløste krænkelsen, der under overskriften »Jeg kan da ikke spise kold kødsovs,« blev beskrevet som en »meget stødende og oprivende oplevelse på min ellers gode skole.«

677iyoyo

Når man kan lade sig krænke så fint i så ung en alder, hvad kan det så ikke blive til på sigt? Her er et talent, vi skal holde øje med. Jeg er ikke engang sikker på, at hverken bloggeren Mary Consolata Namagambe eller musiker og forfatter Henrik Marstal var på det høje niveau så tidligt i livet.

Krænkelsen fik det efterspil, at man i chefredaktørernes kaffeklub, Presselogen på TV2, fik talt sig frem til, at man nærmest havde krænket skribenten af læserbrevet ved ikke at have skærmet bedre for den shitstorm, læserbrevet udløste på sociale medier. En sjælden krænkelses-boomerang med dobbelt backspin.

Jonas Rathje er chefredaktør på BTMX

Spøjst. Den unge kvinde forstår sandsynligvis de sociale medier bedre end alle de gamle chefredaktører tilsammen. Til BT udtalte hun da også ganske roligt om den megen virak, indlægget havde afstedkommet:

»Jeg går ikke så meget op i det. Vi har jo alle vores egne holdninger, og dem synes jeg, der skal være plads til.«

Jonas Kuld Rathje BYLINE

Fra uventet kant og sædvanligvis krænkelses-fri zone, hygge-programmet Vild Med Dans (men altså helt ærligt, hvorfor ser vi kun par af modsatte køn?!), fik Dommer-Bendixen, ‘Facebook til at koge’, som TV2 selv skrev. Årsag? Hun havde som danse-kyndig tilladt sig at give en ærlig vurdering af en sløj jive danset af kajakroer René Holten Poulsen. Har Bendix ikke fattet, at har man ikke udelukkende noget godt at sige, så skal man holde tand for tunge? Tak for lort og ødelagt fredagsstemning, Bendixen.

Jonas Kuld Rathje BYLINE

Landmændene - de konventionelle - syntes at lade sig krænke som samlet flok af Coops medlemsblad Samvirke, der bragte et tema om pesticider i landbruget.

Hvad ligner det også at oplyse os almindelige forbrugere om de forskellige sprøjtegifte, vi stille og roligt ophober i vores egne kroppe? Føj, Samvirke.

»Coop er gået langt, langt over stregen, og min klare opfordring er, at man skal boykotte kædens butikker,« udtalte formanden for Bæredygtigt Landbrug til erhvervsmediet Finans. Kan I se, hvor den er helt gal?

Landmændenes opfordring til at boykotte Coop virker som en rimelig reaktion (men også lidt som et hårdt stød med møggreb mod egen fod, da Coop jo også fører de krænkede landmænds varer).

Nå, men kender I så den om Røde Kors, der i forsøget på at samle penge ind til nødlidende sendte en SMS til 900.000 danskere og med ét udløste en landsdækkende krænkelse? Det lyder som begyndelsen til en joke. Det er det ikke, men det burde det være.

Jeg håber, at vi som nation igen kan rejse os oven på den grimme oplevelse at få tilsendt en kort tekst på vores mobiltelefoner.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook