Jeg skriver dette indlæg for at perspektivere det tvivlsomme ærinde, som TV 2 har bevæget sig ud i med deres såkaldte DNA-projekt, hvor donorbørn, sæd- eller ægdonorer opfordres til frivilligt at tilmelde sig en dna-database, hvis de ønsker at finde sammen med deres ukendte slægtninge.

Ved hjælp af databasen vil TV 2 matche børnene (over 15 år) med ’mor, far, forældre og søskende’ – altså sæddonor, ægdonor og andre, som børnene deler genetisk ophav med. Når tv-stationen har fundet deltagere til sine tv-programmer, lukker og sletter TV 2 databasen igen.

Jeg er helt sikker på, at TV 2 har gjort sig grundige overvejelser, og jeg har også ladet forstå, at de har opnået godkendelse til at oprette sådan et register. Men jeg vil gerne hermed tage afstand fra projektet og supplere med et par bemærkninger om de etiske dilemmaer, som, jeg ser, er forbundet med det.

Anonymiteten i forbindelse med brugen af en sæd- eller ægdonor kan anskues som et fællesskab, hvorunder der er indgået en relation i form af, at donoren har givet en ’gave’ for, at nogle forældre kan få opfyldt deres drøm om et barn. I denne relation har begge parter indvilliget i at opretholde nogle kontraktuelle forpligtigelser om blandt anonymitet og forsikret ikke at ville bryde disse forpligtigelser.

TV 2s projekt kan derfor ses som et brud med anonymiteten og dermed rammebetingelserne for det fælles gode ved at opfordre såvel forældre som donorer samt donorbørn til at indgå i projektet.

Pointen er, at der er indgået en aftale om anonymitet, som alle er forpligtede til at overholde. Når folk leder på egen hånd, og TV 2 medvirker til at skabe usikkerhed om anonymiteten, risikerer man ikke bare at såre andre personer og familier, men også at tilliden til anonymiteten undergraves. Derfor bør vi i stedet værne om den.

At TV 2 tilmed anvender udtrykket, at børnene ’ikke kender deres biologiske far eller mor’, er udtryk for en elementær manglende forståelse, idet der netop ikke er tale om far og mor, men biologisk/genetisk ophav.

En del af TV 2s etiske grundlag bygger blandt andet på, at der skal tages særligt hensyn til børn. Og der kan stilles spørgsmål ved, om de har tænkt det grundigt nok igennem i forhold til andre forældre og deres donorbørn, der ikke måtte ønske at vide noget om donoren eller evt. halvsøskende, men som på grund af TV 2s opslag, programmer og artikler får en viden og et kendskab, de ikke ønsker.

Hvis for eksempel en donors donornummer fremgår på tv eller pludselig i opslag på Facebook som følge af programmet, og et donorbarn ser det uden at ønske det, så kan han eller hun i princippet få viden om, hvem deres genetiske ophav er mod deres egen vilje.

Cryos sædbank får i hvert fald henvendelser fra forældre og donorer, der finder, at det kommer for tæt på, og at der netop brydes med de aftaler, der er helt grundlæggende for den indgåede relation og forudsætningen for et donorbarns eksistens.

Jeg er bevidst om, at TV 2 har retten til det nuværende forehavende, men jeg ønsker at understrege, at der er en risiko forbundet med at medvirke. Oplyser TV 2 dem grundigt nok herom, og at de faktisk bryder kontraktuelle forpligtigelser?