Skemalagt blå mandag hører ingen steder hjemme.

I disse dage kan man landet over høre kirkeklokker ringe og opleve unge mennesker i jakkesæt og kjole, der drikker sig fulde og ryger smøger. Det er der intet nyt i, og der er klare grunde til, at det skal være sådan.

Jeg husker tydeligt forældre, der krængede en skemalagt blå mandag ned over hovedet på mig og mine klassekammerater. Et skema, der var planlagt ned til sidste sekund, og som ingen frihed tillod overhovedet. Vi oplevede det som dybt underligt og unødvendigt.

Selvfølgelig blev der lagt et ihærdigt arbejde i skemalægningen fra forældrene. Realiteten var dog, at de fleste af os unge langt hellere ville bruge andendagspengene på dåsebajere og smøger end på turpas i Tivoli og candyfloss.

Den type forældre, forældremødernes frontløbere, som virkelig gerne vil holde styr på unges gøren og laden på blå mandag, er som regel den type forældre, der altid stiller spørgsmål til forældremøder om, hvem der tager appelsinbåde og specier med til den forældre-elev-skovtur, de selv har arrangeret, der har til formål for alvor at 'ryste folk sammen'. Dem bør man forsøge at undgå i enhver henseende.

Personligt mener jeg, at man som nyklækket konfirmand bør gøre, hvad de fleste unge gør, nemlig at ignorere hvad de voksne siger. For det er alt andet end lige sjovere at forsøge at snave med en ukendt rødhåret pige i Kongens Have, end det er at køre i den gamle rutschebane og betale 100 kr. for en bakke churros med guf og syltetøj til.

Dette er en anbefaling med forbehold, og ikke en implicit opfordring til ungdommelig gadeuorden. På blå mandag skal de unge kunne gøre hvad de vil, og det er der ingen skemalæggende forældre, der skal sætte en stopper for. De er unge voksne mennesker, der på egen hånd skal lære at tage ansvar og udvise respekt for sine omgivelser. Det lærer de altså ikke, hvis man pakker dem ind i et skema, der ligeså vel kunne være hentet direkte fra opslagstavlen i 4.a.