Thomas Emil Christensen, privatfoto
Thomas Emil Christensen, privatfoto

Debatindlæg skrevet af læge og debattør Thomas Emil Christensen, læge på en hjertemedicinsk afdeling

Tidligere på ugen havde jeg endnu en kaotisk nattevagt med flere hjertestop og adskillige dødssyge patienter, hvis behandling blev håndteret samtidig. Som læge skal jeg tage mig af de mest syge først, sætte mig ordentligt ind i sygehistorierne, sikre den rigtige diagnose, behandle korrekt, informere og berolige de oftest meget bekymrede patienter og pårørende, rådspørge og vejlede kolleger samt dokumentere, så andre kan tage over, når jeg slipper patienten.

696257242.jpg

Og jeg kan ikke afvise syge på grund af travlhed, for alle, der har brug for det, skal selvfølgelig behandles. Oftest har jeg langt flere opgaver, end jeg reelt har tid til at løse. Derfor er jeg hele tiden nødt til at gå på kompromis, og prioritere min tid, så de allervigtigste opgaver bliver løst, mens de vigtige opgaver må vente. Fx slækker jeg tit på kontrol og dokumentation, fordi der er dødssyge patienter, der har mere brug for min sparsomme tid. Sådan er vilkårene i sundhedsvæsenet.

Thomas Emil Christensen har delt et opslag om hans frustrationer på Facebook. Opslaget er blevet delt over tusind gange.



Da min nattevagt sluttede, var alle mine patienter i live og i smult vande. Men til gengæld fik jeg bl.a. ikke sikret minutiøs og tidstro dokumentation, og jeg fik heller ikke kontrolleret, at enhver detalje i mine ordinationer var fulgt til punkt og prikke. Det havde jeg simpelthen ikke tid til, og jeg vurderede derfor, at patientbehandlingen kom forud for alt andet. Det samme gør mine sundhedsfaglige kolleger hver eneste dag. For det synes vi, er det mest rigtige.

ImranRashid

Men denne strategi er ikke lovmedholdelig. Vi begår lovbrud, og handler 'groft forsømmeligt,' når vi vælger at redde patienternes liv fremfor at dokumentere og kontrollere. Det har Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet. For skønt disse ikke har begreb skabt om forholdene i sundhedsvæsenet, så finder de sig alligevel kaldet til en omfattende indblanding og detailstyring af de sundhedsfagliges arbejde. Derfor er Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed en alvorlig trussel mod patienternes liv og helbred, som hidtil kun er afværget pga. vedholdende civil ulydighed.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook