DEBATINDLÆG af Kirsten Silberbauer, administrator på Facebook-siden 'Mere kvindesport i medierne'
Mon BT kan blive både mændenes og kvindernes sportsavis de næste 100 år?
Sidste år var jubilæumsår for BT. Her kunne man læse, at BT havde været 'Danmarks sportsavis' i 100 år.
Det er ærligt talt lidt af en overdrivelse, for det er nærmere sandheden, at BT i 100 år har været mændenes sportsavis, med sportsnyheder skrevet af mænd, for mænd og om mænd, mens kvinderne nærmest har været udelukket.
Og så dukker BTs sportschef, Morten Crone Sejersbøl, lige pludselig frem på sportssiderne omkranset af nyheder om mændenes sport, og spørger forundret: 'Hvor er kvinderne henne?' JA, ha, ha, det er jo nærmest komisk, det er jo faktisk lige præcis det, vi gerne ville spørge BT om.
I bunden af denne klumme giver Morten Crone Sejersbøl svar på tiltale.
Ja, hvor ER alle Danmarks dygtige sportskvinder henne på jeres sportssider? Hvorfor må vi ikke se mere til kvinderne i BT? Jeg ved godt, hvor kvinderne er henne. Den sportsinteresserede kvindelige læser er jo slet ikke på 'BT - mændenes sportsavis', men på de sociale medier, hvor man kan følge sine kvindelige idoler. Eller på DR Sporten, som har en mere moderne sportshjemmeside end BT med flere nyheder om kvindesport og en generelt bredere dækning af sport, noget, BT kunne lære meget af.
Men det er da positivt, at sportschefen synes, at kvinderne skal være med til at debattere. Men hvad skal vi debattere? Når BTs sportssider er så ensidige, at der kun er omkring syv procent kvindesport, er der jo ikke meget at læse og debattere.
Man kan debattere den lave dækning af kvindesport, men det har man allerede gjort længe. Siden 1989 har man med jævne mellemrum undersøgt den procentvise andel af kvindesport, og hver eneste undersøgelse har vist, at den er mellem syv og ni procent.
Uanset hvor dygtige de kvindelige atleter er, uanset om fodbold er en af Danmarks største kvindesportsgrene med et landshold som er nr. 15 på verdensranglisten, holder BT og andre medier strengt fast på, at de stort set kun skal vise mændenes sport.
Undersøgelser viser, at kvinder nu har næsten lige så stor interesse for sport som mænd, men at de bruger betydeligt kortere tid på at læse sportssiderne. Det er klart, når de nærmest er støvsuget for nyheder om kvindesport.
Hvis jeg var annoncør, ville jeg være træt af denne ensidighed, for hvis der var flere interessante artikler om kvindesport, ville kvinderne bruge mere tid på sportssiderne. Det ville være en stor fordel for annoncørene, for analyser viser, at kvinderne bruger flest penge og tager flest købsbeslutninger.
Vi er mange, der er trætte af den mangelfulde dækning af kvindesport, og jeg har derfor oprettet facebook-siden 'Mere kvindesport i medierne', hvor vi arbejder for bedre mediedækning af kvindesport.
Der behøves ikke flere undersøgelser, der påviser at kvindernes sport bliver dækket lavt - det er derimod på høje tid at sportsmedierne reagerer på fakta.
Så kære BT, hvis I gerne vil se noget til de kvindelige læsere, er det på høje tid, at I kommer i gang med at lave en spændende og varieret sportssektion, som også inkluderer kvindernes sport.
Så ville BT snart for alvor kunne gøre sig fortjent til at kalde sig 'Danmarks Sportsavis'.
Svar på tiltale: Morten Crone Sejersbøl svarer herunder på Kirsten Silberbauers debatindlæg
BT er Danmarks sportsavis. Det betyder, at vi er til stede ved de største sportsbegivenheder, og at vi med lige dele begejstring og kritisk sans dækker sportens største navne. Da Pernille Blume ved seneste OL vandt guld, var det naturligt, at hun både prydede BTs forside og yderligere fem sider af sportssektionen. Det var også naturligt, at vi dækkede håndboldkvindernes EM i december massivt og havde to mand og en kvinde(!) på plads ved semifinalen. Og til sommer er vi med, når kvindernes fodboldlandshold er til EM i Holland.
Det plejer vi ikke være, men vi anerkender, at kvindefodbold er vokset som både bredde-og elitesport, og vi tror, der er en interesse for det danske kvindelandshold. Vi tror, der er et marked.
Kirsten Silberbauer har jo ret, når hun skriver, at vi skriver mere om mænd end om kvinder, og selv om jeg ikke anerkender påstanden om, at kun syv-ni procent af vores dækning vedrører kvinder, burde vi måske dække kvindelige sportsfolk mere. Ikke fordi vi bør hjælpe kvinder eller har et særligt ansvar for kvindelige sportsfolk, men fordi der måske læsere i det.
I dag fylder kvinder langt mest i vores tennis-og svømmedækning.
I håndbold er kønsfordelingen nogenlunde 50/ 50. Fodbold, cykling, motorsport og boksning har en klar maskulin overvægt, fordi den mandlige elite her er så meget større, og da det samtidig er vores største sportsgrene, forstærkes slagsiden. Vi dækker meget gerne kvindelige sportsudøvere, men skal vi vælge mellem et interview med talentet Mikkel Duelund før FCM-FCK eller topscoreren Nanna Christiansen op til Skovbakken-Brøndby, vælger vi det mandlige talent. Hvorfor? Fordi Superligaen er så meget større end 3F Ligaen.
Vi dækker meget gerne kvindesport, og vi gør det gerne grundigt. Men kun når det giver mening. Præcis som det er med mændene.
