Per Brændgaard
Per Brændgaard

Julen handler om Jesus og hans budskab om næstekærlighed. Julen handler faktisk slet ikke om ædeorgier og gaveræs. Du kan spare mange kalorier og penge ved at holde ægte jul.

Jesus blev født for 2018 år siden. Hvis du er kristen, så tror du på, at Jesus var Gud i menneskeform, og at den eneste vej til åndelig frelse er at tro på ham. Ægte jul er at mindes og glæde sig over det. Det koster ikke noget; hverken kroner eller kalorier. Glæd dig!

per

Det er typisk dansk, at julen i stedet for kærlighed og fred er kommet til at handle om ædegilder, drukorgier og falske kærlighedsudtryk i form af materielle gaver. Julen er i det hele taget blevet endnu en kilde til overforbrug, stress og jag. Næstekærligheden kniber det også med i de danske hjem. Vi afgrænser kærligheden til vores allernærmeste, som vi i øvrigt kun kan finde ud af at være sammen med via nærmest rituelle æde- og drukorgier. Rent samvær uden noget på tallerkenen eller i glasset er utænkeligt for en dansker. Det sundeste og mest religiøse i den danske jul er de fem minutters motion rundt om juletræet, hvor normerne siger, at vi skal holde i hånd eller sangbog, og så er det svært at spise eller drikke imens. Trods alt.

134044577.jpg

Jesus havde i sin tid sit eget opgør med folk (jøderne), der gik for meget op i ydre regler og love om blandt andet mad. Jesus sagde, at det slet ikke handler om noget i det ydre. Det handler udelukkende om at tro. Og troen på Jesus er tilgængelig for alle. Gud er ikke reserveret til et udvalgt folk og heller ikke til nogen, der følger bestemte religiøse leveregler, selvom de angiveligt kommer fra gamle, kloge mænd. Det blev jøderne så sure over, at de lokkede romerne til at slå Jesus ihjel. Det er så derfor, at vi holder påske – og ikke på grund af påskeæg eller ’Kylle Kylle’ fra Carlsberg.

662243818.jpg

Næstekærlighed á la Jesus er en åndelig praksis, der stikker meget dybere end at elske sin kæreste, børn, venner og familie. Det handler både om kærlighed og kær forskellighed. Hvis du vil holde ægte jul, så kunne du f.eks. lade være med at købe julegaver i år og i stedet bruge din tid på at tilbyde hjertevarme kram til folk, du ikke kender og til mennesker, du er i kronisk konflikt med. Det sundeste kram er fjendekrammet. Det ville Jesus nok give mig ret i. Kram dine fjender og lad julefreden sprede sig som en snebold der ruller sig større og større ned ad bakken.

501493195.jpg

Guds kærlighed er åben for alle uden betingelser. Du skal bare tro. Og lade dig falde. I kærlighed. Glædelig krammejul.

Per Brændgaard er sundhedscoach, krammeterapeut og foredragsholder. Hjemmeside: PerBrændgaard.dk.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook