For 50 år siden var der en stor folkebevægelse mod Vietnam-krigen. Antikrigs-protesterne hjalp dengang til at sætte en stopper for den absurde krig. 2017 minder på mange måder om 1967. USA er nu i deres såkaldte krig mod terror, der er ligeså vanvittig som Vietnam-krigen. Dengang var ’kommunister’ den universelle fjende. Nu hedder de ’terrorister’. Resultatet er det samme: kronisk krig. Men hvor er fredsbevægelsen? Hvor er hippierne i dag?

662243818.jpg

Hippierne i dag har så travlt med selvudvikling, meditation og kosmisk energi, at de har mistet deres politiske sans og engagement i den virkelige verden. New Age-bevægelsen har kuppet og passificeret fredsbevægelsen, og den handler nu mest om indre fred frem for ydre fred. Venstrefløjen er blevet højreorienteret, og der er ikke længere nogen fredspolitiske fyrtårne i Danmark. Facebook kanaliserer de sidste fredsaktivister til at spilde deres energi på likes og opslag, der ikke bliver læst. Internettet er fyldt med fake news, falske konspirationsteorier og politisk censur, så det kræver næsten et fuldtidsarbejde at følge med i de virkelige nyheder. Så vi tror på de almindelige medier, der formidler verden, som ledelsen af USA ønsker, at vi skal se den. Ingen er interesseret i, hvad der er sandhed, og hvad der er krigspropaganda. Det skal bare gå hurtigt, være god underholdning og koste så lidt som muligt at producere. Rigtig journalistik er pokkers tidskrævende, og man kan risikere at blive upopulær med historier, som ingen ønsker at høre.

384284506.jpg

Måske har hippierne det simpelthen for godt i dag til, at de gider samle sig og gå ud og demonstrere mod krig. Arbejde, børn, sundhed, træning, fodbold, sex, Hollywood-propaganda og hjernedød popmusik suger den opmærksomhed og energi, der ellers kunne være brugt på reel fredsaktivisme. Det moderne liv er uden pauser og kedsomhed. Vi er fanget i hamsterhjulet, mens vi tillader imperialisterne at smadre verden under dække af krig mod udokumenterede terrorister. Det er først, når vi får en atombombe i hovedet, at vi vågner op.

Det er nu, vi bør huske på, hvem der er den allerstørste supermagt. Det er nemlig os, folket!

501493195.jpg

Mange af de hippier, jeg kender, vil egentlig gerne være mere aktive, men de har mistet troen på, at det nytter noget at protestere mod krig. De har simpelthen givet op. Hippiernes antikrigs-demonstrationer i 60’erne virkede rent faktisk! Problemet var, at hippiebevægelsen sluttede. Den skal genstartes, og den skal være super intelligent, hvis den skal overleve den raffinerede krigspropaganda fra USA.

111599705

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook