KOMMENTAR

Caroline Wozniacki var netop fyldt 18 år. I et lyst lokale øverst i en gammel industribygning i Københavns nordvestkvarter poserede hun iført pink gamacher, hvid top og høje hæle for den kongelige hoffotograf Steen Evald, der fotograferede hende til en billedserie til et dansk magasin.

Jeg selv var der for at lave en baggrundshistorie om den unge Caroline Wozniacki og hendes potentiale som superstar i mere end sportslig forstand. Jeg anede ikke, hvor potent en historie det egentlig var.

På det tidspunkt i sensommeren 2008 var hun på hastig færd op ad verdensranglisten, og var det seneste halvandet år strøget fra en plads som nummer 231 til på det tidspunkt at ligge nummer 18 i verden. På en måde var det naturligt. Forventeligt. Som tiårig havde hun sikret sig danmarksmesterskabet for 12-årige ved at vinde samtlige kampe i turneringen med 6-0, 6-0, og omkring det tidspunkt satte hun sig et mål om en dag at blive verdens bedste. Nu var hun på vej, følte sig hjemme i det omrejsende tenniscirkus, og kendte alle rutinerne.

Men her i fotostudiet var hun endnu ny. Hun havde sin mor med, for det var hendes første fotosession uden nogen egentlig forbindelse til tennissporten, og hendes gamacher var stadig trekvartlange.

I går udkom årets Sport Illustrateds Swimsuit Issue, hvor kendte kvinder siden 1964 har optrådt i bikini eller helt uden tøj på. Caroline Wozniacki var i år blandt de nøgne, kun iført rød bodypaint.

Hvad der for snart otte år siden i Steen Evalds fotostudie virkede som en uoverskridelig grænse, virkede mandag næsten lige så naturligt, som det i 2008 var, at hun en dag ville blive verdens bedste tennisspiller. Præcis som førstepladsen på verdensranglisten dengang uge for uge rykkede tættere på og en oktoberdag i 2010 endelig blev til virkelighed, flyttede grænsen for, hvor meget tøj Caroline Wozniacki ville smide, sig år for år, indtil de sidste klude røg i går.

Var det hendes endelige knæfald for det underlødige? Holdningen findes derude, og den er hverken mere rigtig eller forkert end påstanden om, at det var Caroline Wozniacki hidtidige højdepunkt som reklamesøjle for sit eget navn. Et sted på vej mod toppen lagde hun sammen med sin nu forhenværende agent, amerikanske John Tobias, den strategi, at hun skulle smile og være tilgængelig for sine sponsorer og således holde sig attraktiv selv i perioder, hvor det sportsligt er gået dårligt. Sådan en periode er hun i nu.

På samme dag som Caroline Wozniacki røg ned som nummer 19 og ramte sin laveste placering på verdensranglisten i otte år, blev billederne af den nøgne Caroline Wozniacki sat på hylderne i kiosker verden over. Den sportslige kurve er knækket og vendt tilbage til 2008-niveau, og det er rimeligt at argumentere for, at brandet Caroline Wozniacki i dag er et langt større end tennisspilleren.

Hun mangler endnu at vinde en Grand Slam-turnering, men hun har spillet med Barack Obama og havde inviteret Bill og Hillary Clinton med til det bryllup, hun og Rory McIlroy aflyste få dage efter, de havde sendt invitationerne ud. Hun er ansigt hos giganter som Adidas og Rolex, og ifølge Forbes var hun fra 2014 til 2015 den sportskvinde, der med en indkomst på 14,6 mio. dollar havde tjent tredjeflest penge i verden, og bemærkelsesværdigt nok kom kun tre mio. dollar fra tennispræmier. Resten havde hun tjent på sponsorer. Den plan, hun og John Tobias lagde, virkede. Både bedre og langt mere vidtrækkende, end nogen i lokalet havde troet dengang i 2008.