Den første forårsmåned i kalenderen har indtil videre budt på sne og isnende temperaturer i en skala, der forbløffer os og får nyhedsredaktioner til at gå i selvsving. Frostvejr forbløffter mig knapt så meget – men jeg får kuldegysninger over mange danskeres ignorante reaktioner.

Overalt hører jeg uoriginale forsøg på morsomheder som ”Den globale opvarmning lader vente på sig” eller ”klimaforandringerne må gerne lidt hurtigere, så vi kan få varmen igen”. Det skriger til himlen af uvidenhed.

Snevejr i marts og sibirisk kulde i Europa er simpelthen ikke for sjov! Mens vi skutter os i kulden her, får isbjørnene nemlig hedeslag. Arktis er i øjeblikket fem grader varmere end normalt, og udbredelsen af havis er faretruende lav for årstiden. Det mørke havvand vil optage endnu mere af solens stråling senere på året, end den hvide havis havde gjort, og det forstærker kun effekten og forværrer problemet.

Forskere antager, at den globale temperatur vil stige med omkring 3,5 grader, selv hvis alle verdens lande lever op til de mål de satte ved Paris-aftalens indgåelse. Vi kommer virkelig på glatis og får svært ved at begrænse opvarmningen til 1,5 grader som var fællesmålet med Paris-aftalen.

Hvis vi fortsætter vores nuværende udledning af drivhusgasser i blot fire år til, vil det formentlig være for sent! Så kan vi indkalde til nye FN-konferencer for at diskutere, hvor vi skal gøre af flygtninge fra lande, der til den tid vil befinde sig under havets overflade.

Vi tror fejlagtigt, at det værste vejret bringer ind i vores hverdag er et døende iPhone-batteri og flere sygemeldinger end sædvanligt. Men i fremtiden kan udsigterne lyde på uddøende dyrearter, seriøse sultkatastrofer, mangel på drikkevand og millioner af mennesker på flugt som følge af det ekstreme vejr.

Vi må vågne op fra vores vinterhi og se i øjnene, at der er brug for, at vi gør en langt større indsats for at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer. I stedet for trækker danskerne huen op om ørerne og joker videre.