Byline Jonas Rathje
Byline Jonas Rathje Foto: Ida Marie Odgaard

Gad vide om tendensen med at gå at føle sig småkrænket i hverdagen over selv helt små ting er aftagende?

Efterlod vi krænkelseskulturen i 2017, som vi også efterlod fidgetspinneren og (forhåbentlig også) ørehængeren Despacito?

Måske er det for tidligt at sige, men indtil nu har 2018 været nogenlunde smult vande, når det gælder småkrænkelser her i Danmark.

Mine egne feeds på de sociale medier har været så godt som renset for forargede updates om uheldige formuleringer på skilte som det fra handelsskolen Niels Brock, hvor teksten »Gør din mor stolt og far misundelig« i slutningen af 2017 fik mange til at hævde, at 50’erne havde ringet for at få deres kønsrollemønster tilbage.

thyh

Altså, der er godt nok nogle efterkommere af videnskabsmanden H.C. Ørsted, der føler sig krænket over, at energiselskabet Dong har skiftet navn til netop ‘Ørsted’. Men det er jo lige før, at man forstår dem, når man tænker på de skrammer i lakken på brandet, som pågældende energiselskab efterhånden har fået.

En anden type krænkelser, der er til at forstå, er de mange fortællinger, der udgør #metoo-bevægelsen. Som jeg også i tidligere krænkelses-klummer har forsøgt at understrege, har den slags historier ikke noget at gøre med de småkrænkelser, jeg uge efter uge langer ud efter.

siv

Men der er alligevel afledte effekter, som man godt kan diskutere.

I Sverige har regeringen fremsat et lovforslag, som skal forbyde sex med en person, som ikke udtrykkeligt har sagt ja eller aktivt udtrykker ønsker om at deltage i akten.

At sex må være ulovligt, hvis ikke begge parter er enige om at have den, kan der næppe være to meninger om. Det interessante bliver, hvordan man helt præcist skal udtrykke dette ønske aktivt. Man ser for sig en noget usexet seance, hvor begge/alle deltagere lige tager en timeout for at logge på en statslig side med deres respektive nem-id-nøglekort for at udfylde en samtykkeerklæring, printe den i flere eksemplarer og påføre dem en underskrift med kuglepen. Scanne og returnere den. Vente på den sanktionerede tilladelse i e-boksen.

Jonas

I Storbritannien er der netop faldet dom i en ankesag, der muligvis kunne være afhjulpet helt med ovenstående procedure. Især, hvis samtykkeerklæringen fik et bilag, hvor man kunne gå i detaljen med det forestående.

Sagen handler om en medicinstuderende, der i første omgang blev dømt for uretmæssigt at have befølt en sexpartner på barmen under en af begge accepteret hyrdetime.

Eks-ansatte på Zentropa beretter om ydmygelser og sexchikane

I første omgang kom berøringen, som den kvindelige deltager ikke mente at have sanktioneret, til at koste den medicinstuderende mand 180 timers samfundstjeneste, samt fem år på listen over britiske sexforbrydere. Men nu har en appeldomstol altså omstødt afgørelsen.

Herhjemme må vi holde vejret og se, om fraværet af krænkelser er en tendens - eller stilhed før shitstorm.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook