Som en værdikriger, der tror på individets frie valg i et demokratisk samfund, kan jeg ikke sidde på hænderne, mens lovgivningen bevæger sig i retning af statslig detailregulering af kvinders påklædning. Den seneste tid har jeg gentagne gange påpeget det ironiske i et tildækningsforbud: Jeg mener det er helt absurd at tro, at kvinder bliver frigjorte af, at tøj tvinges af kroppen.

Ikke desto mindre benytter burka-bekæmpere ofte argumentet om kvinders rettigheder, når de taler for et tildækningsforbud. Disse skærmkrigere ser burkaen som et symbol på tvang og kvindeundertrykkelse, og det vil de bekæmpe. Det er sympatisk. Men deres midler er hamrende usympatiske og svømmer i tyk, tyk dobbeltmorale.

Aldrig før har mit kvindelige køn i så høj grad været omdrejningspunkt, som når jeg udtaler mig om burkaer og religionsfrihed. Aldrig før har jeg oplevet så sexistiske og slimede kommentarer. Disse udsagn kommer fra de samme mennesker, som vil forbyde burkaer i ligestillingens navn. Fordi de kæmper for kvinder, må man forstå. Bare ikke de unge kvinder, der er politisk uenige med de selvudnævnte kvindeforkæmpere. Det er i hvert fald, hvad jeg tolker ud fra kommentarer som disse:

»Jeg ville hellere kneppe en burkasæk, en jeg ville stikke min pik i et skingert radikal pigebarn som hende.«

»Endnu en skrigeskinke hun skulle bare have noget pik, så hun kan fatte det«

»Stakkels lille forkælede naive lille hvide pige, ønsk dig ikke et samfund, som de beklædningsstykker repræsentere, i det vil du blive voldtaget og slået ihjel øjeblikkeligt«

»Nogen burde sprøjte dig i munden, til du bliver kvalt og aldrig igen siger sådanne tåbeligheder«

Jeg degraderes dermed fra at være debattør til at være et seksuelt objekt. Hvorfor? Jeg har aldrig bedt om tilfældige mænds vurdering af, om jeg er én, man har lyst til 'at stikke sin pik i'. I starten skammede jeg mig – det gør jeg ikke længere. I dag provokerer det mig hver eneste gang, at mit køn eller krop bliver fokus frem for mit budskab. Og det provokerer mig dobbelt så meget, når dobbeltmoralen er så kvalmende tyk som her.

Skærmkrigerne siger, at burkaer skal forbydes, fordi det er et symbol på tvang. Samtidig sender de mig mails om, hvordan jeg skal tvinges til sex. Er det deres forkvaklede forståelse af frihed?

Skærmkrigerne siger, at burkaer er udtrykt for kvindeundertrykkelse. Samtidig skriver de i min facebook-indbakke, at jeg er en lille, naiv, pige der lyder som en skrigeskinke og spørger mig, om det er mon er fordi, jeg har menstruation. Er det deres forkvaklede forståelse af ligestilling?

Skærmkrigerne siger at islam er voldens religion. Samtidig mener de, at jeg burde få tæsk for mine synspunkter og politiske holdninger. Er det deres forkvaklede forståelse af et velfungerende demokrati?

Jeg bruger min ytringsfrihed til at kæmpe for kvinders rettigheder. Uanset om det er retten til at klæde sig præcis som man vil og friheden fra at få sin dresscode dikteret politisk, eller om det er retten til at udtale sig politisk uden at blive svinet til med sexistiske kommentarer.

At ytre min holdning til burkaforbuddet offentligt har desværre kun bekræftet mig i, at der stadig er mange ligestillingskampe at kæmpe for – også i Danmark. Vi er først i mål den dag, ethvert individ kan skrive et debatindlæg om et hvilket som helst politisk emne uden at få perverse perfiditeter retur. Vi er først i mål den dag, vi alle bliver betragtet som mennesker, der skal vurderes på vores holdninger og handlinger – ikke vores køn eller klæder.