KOMMENTAR: Allerede i de første tre måneder af 2017 er der kommet et rekordstort antal personer, der sejler fra Libyen til Europa.

Det er ikke urealistisk, at der vil komme 300.000 i løbet af 2017 alene herfra - og oven i kommer så dem, der kommer med andre smuglerruter. Langt de fleste af dem, der ankommer, er ikke flygtninge – de er migranter.

Men de kommer, fordi de ved, at selv når de bliver nægtet asyl, er det uhyre svært at sende dem hjem igen - eller meget nemt for dem at forsvinde under jorden ud i Europa og leve uden rettigheder og på lave lønninger.

Majoriteten af dem, der lige nu tager den farefulde vej over Middelhavet, kommer fra Nigeria, Guinea, Ghana - ja, helt fra Bangladesh. Lande der ikke er ramt af krig, men sågar har fornuftige vækstrater.Udfordringen er uhyre kompleks og har mange årsager.

Og så handler det om Afrikas geografi. For i løbet af de næste 30 år vil Afrikas befolkning blive tredoblet til over tre milliarder mennesker. Allerede i dag er gennemsnitsalderen i langt de fleste afrikanske lande under 20 år.

Den tyske regering vurderer, at der i det kommende årtier vil være op mod 100 millioner migranter fra Afrika, der vil søge mod Europa, hvis de får lov. Det kan Europa ikke håndtere. Det er ikke bæredygtigt for velfærdsstaterne og for den sociale sammenhængskraft. Og det er heller ikke bæredygtigt for EU.

For hvis Europas ydre grænse er åben som en si for mennesker som reelt ikke har lovlig ret til at krydse den, vil stater og befolkninger reagere ved at lukke sig om sig selv - ja, sågar melde sig ud af fællesskabet. Der er derfor brug for en både mere human og mere bæredygtig løsning for Afrika og Europa.

Først og fremmest, skal vi gøre op med tanken om, at enhver har ret til at prøve lykken om at komme til Europa. Den skaber bjergene af lig i Middelhavet og forgylder menneskesmugler-gangsterne.

Derfor er vi nødt til at afklare asylbehovet og foretage den primære beskyttelse af flygtninge tæt på konflikt- og katastrofeområderne. Så længe vi tillader, at asylafklaringen kan finde sted ved Italiens kyst, vil migranter uden krav på asyl tage den vej.

 

Det er til gengæld nødt til at gå hånd i hånd med en markant mere ambitiøst investerings- og udviklingspolitik i Afrika. Vi skal i Europa sætte alle sejl ind på en udviklingsplan i Marshall-størrelse samtidig med at føre en mere fair handels-, skatte- og landbrugspolitik.

Det handler om at begrænse migrationen mod Europa og samtidig bekæmpe dens underliggende årsager. Hvis ikke vi gør det, så vil det skade de flygtninge der har brug for vores beskyttelse og på sigt ødelægge Europas indre sammenhængskraft.

Debatindlæg af Peter Hummelgaard Thomsen er EU-ordfører for Socialdemokratiet