Anne Sofie Allarp er mor til en ikke-omskåret dreng og anbefaler hverken omskæring eller kriminalisering af omkræring.  Hun har kastet sig ud i debatten om omskæring og har lavet en liste over 9 ting, som hun har lært af den stærkt polariserede debat.

1) Man skulle tro, at denne her debat handlede om, hvorvidt man er for eller imod omskæring af drengebørn. Men et borgerforslag fra organisationen Intact Denmark imod omskæring af umyndige drenge handler ikke om holdninger, men om hvorvidt man skal ændre straffeloven, så nybagte forældrepar kan få op til seks års fængsel for at få deres søn omskåret. Det er straffen, og hvad der følger af at kriminalisere omskæring, som er temaet her.

2) Et udsagn går igen. Det går på, at det er forkert, at forældrene tager beslutningen på vegne af barnet. Det formuleres på forskellige måder, men afsluttes altid med et punktum, bum, færdig eller noget andet, der tydeliggør, at nu gider man faktisk ikke at høre mere. Der kan man så stå med håret i postkassen og alle sine spørgsmål til, om en straf på op til seks år til begge forældre nu er i barnets interesse, til religionsfrihed, etc. Uanset hvad du siger, vil det kun afføde én ting: Gentagelse af udsagnet ledsaget af et nyt bum og færdig.

3) Dem, som praktiserer omskæring, tales der om, men ikke med. Med mindre de tilhører det forsvindende fåtal af minoriteter, der også mener, at deres forældre burde være blevet marcheret i fængsel for at omskære dem, for så har de lige pludselig så stor vægt i debatten, at man skulle tro, de repræsenterede alle.

4) Begejstringen for egen forhud er for mange et endorfin-baseret værn imod fakta og videnskab, som har forsvindende lille betydning i denne debat.

5) Mange argumenter i debatten går på, at omskæringen er en lemlæstelse, som invaliderer drengen og saboterer hans sexliv for evigt. Der er intet belæg for dette, hvilket man heller ikke behøver at se mange pornofilm for at konstatere ved selvsyn. Men vi skal forstå, at de omskårede er syge, traumatiserede, invalide, med mindre, naturligvis, der er tale om Jens og hans forhudsforsnævring, for så er omskæringen bare en behandling.

6) Borgerforslaget indebærer som konsekvens en afkriminalisering af Female Genital Mutilation (omskæring af piger) og al intimkirurgi efter det fyldte 18. år.

7) Den foreslåede straframme på seks års fængsel er den samme, som straffeloven fastsætter for at rekruttere folk til terror, konspirere om at slå statsministeren ihjel, og den er to år længere, end hvis man slår sit barn ihjel umiddelbart efter fødslen. Afhængig af ghettopakkens udformning, kunne straframmen fordobles, hvis en rituel omskæring sker i et ghettoområde.

8) Er det i børnenes interesse, at den praktiserende læge ville skulle angive forældrene? Kunne det have afledte effekter på vaccinedækning og på rettidig behandling eller indlæggelse? Svarene blæser i vinden, for der er en hel generel vrangvillighed til at diskutere konsekvenserne af et forbud.

9) Bliver borgerforslaget til lov, vil Danmark være det eneste land i verden med et forbud, og  glem smykkelov og muhammed-tegninger, det vil være en branding af Danmark uden fortilfælde, når det første jødiske forældrepar bliver sendt i fængsel for at praktisere deres jødedom.