Drømmen om et utroligt Midtjylland-resultat levede stort set hele vejen i de to Europa League-opgør mod Manchester United.

Det er i sig selv en præstation. Og det er det, også selv om FCM torsdag forlod den europæiske turnering efter samlet nederlag på 3-6 til den engelske gigant og 1-5-nederlag torsdag.

Sådan blev facit efter en kamp, hvor FCM udnyttede sit ene skud på mål til en scoring ved Pione Sisto, som igen viste, at han er på vej tilbage til det niveau, der kan gøre ham til en af landets bedste spillere de kommende år.

Men det blev også en kamp, hvor de danske mestre var en vildt presset og rundtosset gæst i Drømenes Teater - med André Rømer som den mest udfordrede. Han blev billedet på det fodfæste, danskerne aldrig fik - og han glemmer ikke de næste mange dage sit møde med Memphis Depay. Det blev en giftig udstilling af niveauforskel.

Og det hele blev for hele Midtjylland-holdet alt for grimt til sidst, hvor FCM var i regulær opløsning. Men vi skal også huske, synes jeg, at håbet faktisk levede. Og det levede længere, end vi kunne forvente. United havde ikke afgjort noget, før der manglede tre minutter af kapmen torsdag aften.

Men erindringen om denne kamp på Old Trafford bliver også den, at Midtjylland aldrig fik fat, faktisk intet skabte og blev udsat for en regulær justering af United.

Med kampen fik vi sat punktum for Danmark i denne europæiske sæson, og efter at have set denne sidste kamp, kan jeg ikke lade være at spørge, om I husker de dage tilbage i august, da denne sæsons europæisk kampe stadig var i deres indledende faser?

Det var inden, de store, rige og selvskrevne deltagere overhovedet havde været på græs, at Brøndby på pinligste vis blev klædt af ude mod PAOK i Grækenland, og FC København floppede mod tjekkiske Jablonec.

Man troede ikke rigtigt, at denne fodboldsæson skulle blive meget andet end et nyt element til fortællingen om dansk fodbolds rædselsrejse ud af den europæiske top.

Men i de dage tilbage i august gjorde FC Midtjylland dansk fodbold stolt med en modig og gennemført god indsats over to kampe mod Southampton. Det var ret imponerende og et godt plaster på et sår, der dog kunne mærkes - også selv om der altså kom plaster på.

Jeg troede dengang ikke, at dette skulle blive en mindeværdig europæisk årgang for dansk klubfodbold i Europa, og jeg har ikke regnet ud i det snørklede koefficientsystem, om tallene rent faktisk også vil fortælle om en flot sæson. Men alt afsløres heller ikke af tal.

Uanset hvad så har FC Midtjyllands præstation først mod Southampton, siden i gruppespillet og nu i de to kampe mod Manchester United leveret både præstationer og resultater, som udsætter begravelsen over dansk fodbold i en europæisk kontekst i et vist stykke tid endnu.

Vi har helt generelt - og selv om nederlaget i aftes var klart - set et Midtjylland-hold med en modenhed, bredde, afklarethed og klasse, som har været en flot overbygning på det niveau, der gjorde dem til danske mestre.

Og jeg sidder med fornemmelsen af, at disse to kampe mod United vil være en god ting for Midtjylland, når Superligaen i denne weekend begynder. Midtjylland ser bedre ud nu, end holdet gjorde, da det gik på julepause, og betydningen af det, skal man ikke undervurdere i en superligastart, der for FCM byder på to hjemmekampe mod AaB og FCK.