Lad os nu læse rapporten - der kan være artige overraskelser, mener BTs sportschef, Jacob Staehelin.
Den store rapport om doping i cykelsporten i de seneste 17 år bliver offentliggjort i morgen, men allerede nu brager Michael Rasmussens anklager mod DIF og ADD, der har lavet rapporten, tungt løs.
Censur, beklikket troværdighed og beskyttelse af forbryderne, lyder det, hvilket skaber dyb ærgrelse i DIF, fordi hele rapporten i høj grad bygger på Michael Rasmussens udsagn. Udsagn, der blev givet, fordi Michael Rasmussen i sin tid havde en pistol for panden, eftersom han kunne se frem til livsvarig karantæne, hvis han ikke fortalte alt, hvad han vidste.
Vi ved ikke, hvorfor Michael Rasmussen har modtaget et udkast til rapporten, der er væsentligt forskelligt fra det, der angiveligt står i den rigtige rapport. Måske skyldes det, at udsagnene har været forbi juridisk ekspertise og at man har vurderet, at der ikke var belæg for at hænge Nicki Sørensen ud. Måske skyldes det, at Nicki Sørensen selv har leveret artige afsløringer, hvilket - som det var tilfældet med Michael Rasmussen - har givet strafnedsættelse. Måske skyldes det, som Michael Rasmussen hævder i Ekstra Bladet, at der dækkes over prominente navne. Det er også værd at huske, at det udelukkende er sagen om Nicki Sørensen, der er rettet voldsomt i, i de 38 sider, som Nicki Sørensen har set af den omkring 100 sider lange rapport.
Jeg ser under alle omstændigheder frem til rapporten, der efter langt over to års ventetid endelig kommer. Jeg tror også på, at der vil være tunge beskyldninger mod Bjarne Riis. Beskyldninger, der meget vel kan føre til en ny dopingkarantæne, hvis man ellers kan finde en vej udenom forældelsesfristen på otte år. Men det er en elendig optakt til offentliggørelsen, at manden, der netop skulle give rapporten den fornødne pondus, nu er ved at skære den midt over. Må jeg dog ikke lige minde om, at Michael Rasmussen løj gennem hele sin karriere og først ved truslen om udelukkelse for evigt, valgte at fortælle sandheden. Og før vi kender den fulde rapport, skal man nok se stort på hans udsagn om hykleri. Michael Rasmussen er den sidste, der skal spille troværdighedskortet i denne omgang. Det var godt, at han blev tvunget til at fortælle, hvad han vidste, for der vil altid være brug for fortiden til at gøre nutiden og fremtiden bedre - og i dette tilfælde renere. Men jeg vil være yderst påpasselig med at sable rapporten ned, inden vi overhovedet har læst den.
